Sensus Nyhedsbrev – maj 2010
Opildnet debat om bevillinger til handicappede
Mobiltelefonen som medieplatform
Intelligent e-bog følger øjets bevægelser
Nye hjælpemidler til blinde
Om specialeundervisning og HF for ordblinde
Kort nyt
Siden sidst om Sensus
Siden sidst om RoboBraille
Om Sensus nyhedsbrev
I marts og april har der i mange medier været en opildnet debat om offentlige udgifter på handicapområdet. Debatten startede med at formand for Socialchefforeningen Ole Pass opfordrede til at skære ned i bevillinger og hjælpemidler til handicappede, da han mente at udgifterne var på vej til at løbe løbsk – en opfordring, der fik formanden for Danske Handicaporganisationer Stig Langvad og en række andre fremtrædende skikkelser inden for handicaporganisationerne til at give deres mening til kende i skarpe vendinger.
Den 15. april mødtes Ole Pass og Stig Langvad, og det møde mundede ud i en fælles udtalelse, der fastslår: "Der skal værnes om den brede støtte til og mulighed for at imødekomme behov hos personer med handicap og deres pårørende i overensstemmelse med dansk lovgivning. Det skal være muligt for alle at kunne deltage på lige vilkår i samfundslivet"
Læs Ole Pass og Stig Langvads fælles udtalelse om handicappolitik (fører til eksternt netsted)
Nedenfor kan du læse en række artikler og læserbreve om forårets debat:
Udgifter til svage skal under kontrol (Jyllandsposten 15. marts )(fører til eksternt netsted)
Socialchef vil skære i handicaphjælp (DR.dk 31. marts)(fører til eksternt netsted)
Socialchef: Skær i handicaphjælpen (Jyllandsposten 31. marts)(fører til eksternt netsted)Holdningen skrider (Frederiksborg amts avis 9. april)(fører til eksternt netsted)
Fald i handicapinvesteringe (Fyens Stifstidende 9. april)(fører til eksternt netsted)
I forbindelse med samarbejdsprojekter i lande som Egypten og Ghana har Sensus mødt den udfordring, der ligger i, at mobiltelefonen her er en mere anvendt medieplatform end computeren. For at lave softwareløsninger til disse lande, kræver det et langt større fokus på mobiltelefonen og dens mange anvendelsesmuligheder.
Her er to eksempler på det stigende fokus på mobiltelefonen som medieplatform:
Ældre og analfabeter skal kunne bruge mobiltelefon
Nu skal ældre og analfabeter have bedre adgang til informationer ved hjælp af mobiltelefoner – det er målet for et nyt internationalt forskningsprojekt:
Ældre og analfabeter skal kunne bruge mobilen (Computerworld 16. marts)(fører til eksternt netsted)
Mobiltelefoner revolutionerer handlen i Kenya
Ca. 6. minutter inde i TV-Avisen den 1. april bringer DR et indslag om brugen af mobiltelefoner til betalingsoverførsler i Kenya:
Mobil revolution i Kenya - ca. 6 min. inde i programmet (DR TV-avisen 1. april) (åbner Windows media afspiller)
Dagbladet Information bragte en længere baggrundsartikel om samme historie den 21. marts.
Mobilen er blevet Afrikas kreditkort (Information 21. marts)(fører til eksternt netsted)
Den 7. april kunne Ingeniøren.dk bringe nyheden om et spændende nyt tiltag for e-bøger.
Det er Tysk Forskningscenter for Kunstig Intelligens (Deutsche Forschungszentrum für Künstliche Intelligenz), der står bag systemet, der i al sin futuristiske enkelthed går ud på, at digital tekst vil ændre sig alt efter, hvordan læserens øje bevæger sig.
For eksempel vil der komme en ordforklaring frem på skærmen, hvis læseren stirrer længe på det samme ord. Og hvis læseren skimmer en tekst, vil e-bogen automatisk kunne skære det ikke-essentielle indhold væk.
Se en video om den intelligente e-bog (Ingeniøren.dk 7. april)(fører til eksternt netsted)
Læs hele artiklen om den intelligente e-bog (Ingeniøren.dk 7. april)(fører til eksternt netsted)
Nyt punktskriftsdisplay muliggør full-page læsning
På North Carolina State University har man udviklet prototypen til et nyt punktskriftdisplay, der ifølge forskergruppen bag kan give blinde adgang til hjemmesider – ikke blot én linie af gangen, som ved konventionelle punktskrift-displays, men til full-page læsning.
Læs hele artiklen om det nye punktskriftdisplay (dvice.com)(fører til eksternt netsted)
Kunstigt øje fra Australien
I Australien har forsker-alliancen Bionic Vision Australia udviklet prototypen til et ”bionisk øje”. Håbet er, at øjet kan hjælpe synshæmmede med at klare sig bedre i hverdagen og – i bedste fald – kan give blinde synet tilbage.
”Det bioniske øje bruger et videokamera som er anbragt på briller. De indeholder også en processor, der konverterer billederne til digitale signaler og overfører dem trådløst til en modtager, der er implanteret ved øjets optiske nerve”
, skriver comon.dk om det bioniske øje, der forventes at kunne blive afprøvet på mennesker i 2011.
Læs hele artiklen om det bioniske øje (Comon.dk 31. marts) (fører til eksternt netsted)
Ny afhandling og specialundervisning og selvværd
”Specialundervisning kan svække selvværdet”
– Den påstand er nu blevet dokumenteret af psykolog og ph.d. Christian Quvang, der har skrevet en afhandling om specialundervisningens effekt på elevernes selvværd.
Læs Informations artikel om Christian Quvang afhandling (fører til eksternt netsted)
HF for ordblinde er en succes
Siden 2005 har VUC Vestegnen tilbudt en særlig HF-pakke for ordblinde. En delvis HF kan tages på to år, mens en hel HF tager tre år. VUC Vestegnen var de første i Danmark med tilbuddet, og ifølge tre elever, som Politiken har snakket med, er ordningen en stor succes. I dag er der mange ordblinde, der rejser langt for at tage imod VUC Vestegnens tilbud – men VUC-centre andre steder i landet er også begyndt at tage de gode erfaringer til sig og vil snart kunne tilbyde lignende ordninger.
Hvis du vil vide mere om det særlige HF-forløb, kan du finde kontaktoplysninger på VUC Vestegnens hjemmeside (fører til eksternt netsted)
Notas årsrapport 2009
Nota – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder – har offentliggjort sin årsrapport for 2009.
Læs Notas årsrapport 2009(fører til eksternt netsted)
Det Centrale Handicapråds årsberetning 2009
Den 23. marts offentliggjorde Det Centrale Handicapråd sin årsberetning for 2009. Den sætter fokus på, at der er store huller i uddannelsessystemet for elever med handicap.
Læs Det Centrale Handicapråds årsberetning 2009 (fører til eksternt netsted)
Læs pressemeddelelse udsendt i forbindelse med årsberetningen (åbner word dokument)
Stig Langvad genvalgt som formand for DH
Ved Danske Handicapsorganisations repræsentantskabsmødet den 23. marts blev Stig Langvad genvalgt som formand.
Læs mere om Danske Handicaporganisationers repræsentantskabsmøde (fører til eksternt netsted)
E-netværket Ordblind.hmi.dk skifter navn til tekst.hmi.dk
I følge Hjælpemiddelinstituttet, der står for e-netværket, sker navneskiftet, fordi netværkets indhold og tilbud også er relevante for andre faggrupper end dem, der arbejder direkte med ordblinde.
Læs mere om e-netværket tekst.hmi.dk (fører til eksternt netsted)
Nyt samlet center for rådgivning om kommunikationshandicap
Kommunikationscentret Region Hovedstaden er navnet på det nye center, der er blevet placeret på Telegrafvej 5 i Ballerup. Det er THI Kompetencecenter og Center for Syn og Kommunikation, der er smeltet sammen på den nye adresse, der fremover vil lægge hus til al rådgivning af regionens borgere med tale-, høre-, syns-, læse- og andre kommunikationshandicap.
Læs mere om Region Hovedstadens nye rådgivningscenter i Ballerup(fører til eksternt netsted)
Indsamling af ældre computere til humanitært projekt i Ghana
Som vi skrev i sidste nyhedsbrev, har Sensus givet sig i kast med et humanitært projekt for blinde børn og unge på to uddannelsesinstitutioner i Ghana. I den forbindelse har vi sat en indsamling af ældre computere og mp3-afspillere i gang. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger, og mange firmaer og organisationer har doneret computere. Vi mangler dog stadig et stykke, før vi er helt i mål. I prioriteret rækkefølge er det mp3/mpeg4 afspillere, skærme, tastaturer, mus og computere vi har brug for.
Kontakt os endelige, hvis I vil støtte projektet.
Læs mere om baggrunden for indsamlingen af computere til Ghana
Sensus har kortlagt tilgængelighed på offentlige netsteder
På vegne af IT- og Telestyrelsens bestilling har Sensus i februar og marts foretaget en omfattende kortlægning af tilgængeligheden på offentlige hjemmesider. Resultaterne er nu ved at blive behandlet af IT- og Telestyrelsen. Resultaterne forventes at ligge klar den 6. maj på IT- og Telestyrelsens hjemmeside (fører til eksternt netsted)
Kursus i tilgængeligt webdesign
Sensus holder en række kurser, hvor deltagerne bliver undervist i at sikre tilgængeligheden til deres netsteder. Kurserne er målrettet webmastere, informationsmedarbejdere, redaktører, indkøbere og it-chefer. Næste gang, der holdes et åbent kursus, er den 18. august 2010.
Kursusbeskrivelse og tilmelding
Tilgængelighed på Internettet er en forudsætning for, at alle har adgang til netværkssamfundet. Tilgængelighed kan samtidig være en svær størrelse at få hold på, og der er mange myter forbundet med tilgængeligt webdesign.
Dertil er det et krav, at en lang række offentlige danske hjemmesider skal leve op til retningslinierne for tilgængeligt webdesign.
Samtidig bør private firmaer, der ønsker at yde god service over for alle potentielle målgrupper, have større fokus på tilgængelighed. Flere undersøgelser viser, at op til 25 % procent af internetbrugerne i Danmark, har problemer med tilgængeligheden, når de færdes på nettet.
Polsk og tysk kommer til
RoboBraille, den e-mailbaserede tjeneste som Sensus og Synscenter Refsnæs står bag, understøtter nu polsk og tysk tekst-til-tale oversættelse. Tysk tekst-til-punktskrift oversættelse er lige på trapperne, og i løbet af maj vil også polske punktskriftbrugere kunne få glæde af RoboBraille-tjenesten.
Ny film om RoboBraille
Da RoboBraille tidligere på året vandt årets Bett Award for bedste special educational needs solution, blev der lavet en lille film om e-mailtjenesten.
Se Bett Awards’ film om RoboBraille (fører til eksternt netsted)
I det hele taget har RoboBraille-projektet god vind i sejlene – både når det kommer til udvikling på tjenesten og til anerkendelse i form af priser og positiv omtale. For at få det gode budskab ud til endnu flere vil der fremover være vedlagt information om den gratis e-mail tjeneste i IT-rygsækken. It-rygsækken er en individuelt tilpasset løsning til alle med behov for støtte til læsning og skrivning.
”Kom godt i gang” til Greve
Til maj får social- og sundhedsskolen i Greve besøg af RoboBrailles ”Kom godt i gang”-kampagne. Kort fortalt går kampagnen ud på, at holdet bag RoboBraille tager ud og fortæller studerende og lærere om, hvordan de kan inddrage tjenesten i undervisningen.
Twitter og mød brugerne på hjemmesiden
Som noget nyt er der mulighed for at følge RoboBraille på Twitter.
Følg RoboBraille på Twitter (fører til eksternt netsted)
Du kan også klikke ind på hjemmesiden www.robobraille.org (fører til eksternt netsted). Hjemmesiden har fået ny struktur, og her kan du læse en række tekster, hvor RoboBrailles brugere og samarbejdspartnere fortæller om, hvordan de bruger tjenesten.
Sensus’ nyhedsbrev udsendes ca. 6 gange om året. Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har en idé til en god historie, eller hvis du har kommentarer til indholdet.
Kontakt Martin Hans Skouenborg på martin@sensus.dk
Tilmelding: Ønsker du at tilmelde dig mailinglisten for danske og internationale nyheder om tilgængelighed og tilgængeligt webdesign, kan de sende en e-mail til listadministrator@sensus.dk uden emne og med teksten subscribe accessibility i indholdsdelen.
Afmelding: Hvis du ikke ønsker at stå på mailinglisten, kan du sende en e-mail til listadministrator@sensus.dk uden emne og med teksten unsubscribe accessibility i indholdsdelen.