Sensus nyhedsbrev november 2010
Lovende kick off-møde for eAccess+
Angelmanforeningen afholder Pædagogisk Dag sponsoreret af Sensus
Sensus slår til lyd for øget fokus på tilgængelighed
Hjælpemiddelinstituttet afholder Teknologiseminar om sociale medier
Demokratiske valg og mennesker med funktionsnedsættelser
Fritvalgsordning på hjælpemiddelområdet
Fremtiden for Dansk Videnscenter for Ordblindhed
Ny hjemmeside for ordblinde
Stærke meninger om NemID
Siden sidst om RoboBraille
Sensus holder kursus i digital tilgængelighed
Om Sensus nyhedsbrev
I starten af efteråret kunne vi på www.sensus.dk fortælle, at Sensus ApS er kommet med i eAccess+ netværket. eAccess+ er startet af EU for at etablere, koordinere og systematisk skabe en platform til at samarbejde, diskutere og forbedre implementeringen af eTilgængelighed i Europa. Deltagerne er universiteter, offentlige tænketanke og rådgivningsvirksomheder, der som Sensus har specialiseret sig i tilgængelighedsområdet.
Den 21.-22. oktober deltog Sensus i eAccess+’s kick off-møde i Holland.
”Efter at have hilst på alle partnere i netværket til kick off-mødet, er det tydeligt, at her er Europas førende eksperter samlet. Allerede nu bidrager alle deltagerne med ideer, konkrete tiltag og viden, som skal være med til at sikre, at det bliver udbytterigt for alle at implementere tilgængelige løsninger. Netværket arbejder dedikeret med at få så mange interessenter som muligt involveret i projektet, både på nationalt og internationalt plan. Konsortiet arbejder også dedikeret for, at det skal blive mere tydeligt, hvad der skal til for at skabe tilgængelige løsninger, og hvor man kan finde de ressourcer, som er relevante for ens arbejde”
, siger Helene Nørgaard Bech, rådgiver i digital tilgængelighed i Sensus.
Netværkets indledende arbejde kører frem til årsskiftet 2010/2011. Kort tid herefter vil det første tegn på arbejdet blive sat i søen: En internetportal, der samler viden og ressourcer for eTilgængelighed i EU.
Læs mere om eAccess+ på Sensus.dk
Læs mere om eAccess+ på EU-Kommissionens hjemmeside (fører til eksternt netsted)
Den 2. november 2010 afholder Angenlmanforeningen ”Pædagogisk Dag med temaet Kommunikation” i Odense Congress Center.
Sensus er sponsor for arrangementet, der handler om kommunikation med handicappede. Blandt deltagerne er Louise Bøttcher - adjunkt, PhD, DPU, Aarhus Universitet – og John Østergård – professor ved Center for Sjældne Sygdomme på Skejby Sygehus.
Klik ind på angelman.dk for mere information og tilmelding (fører til eksternt netsted)
Under overskriften ”Nye kunder i butikken? Ellers tak!” har Computerworld den 1. november bragt et debatindlæg af Helene Nørgaard Bech, rådgiver i digital tilgængelighed i Sensus. Indlægget er en opfordring til, at de danske banker og andre private virksomheder hanker op i tilgængeligheden til deres hjemmesider og andre it-løsninger
Læs debatindlægget ”Nye kunder i butikken? Ellers tak!” på computerworld.dk (1/11 2010) (fører til eksternt netsted)
Den 1.-2. december 2010 inviterer Hjælpemiddelinstituttet til Teknologiseminar på Hotel Ebeltoft Strand.
Mange mennesker bruger sociale medier som f.eks. Skype og Facebook, men hvordan står det til med tilgængeligheden til disse for personer med funktionsnedsættelser, og hvilke mere dedikerede løsninger har vi at tilbyde, hvis ikke standardløsninger er velegnede?
Det er det spørgsmål, som der vil blive forsøgt at finde svar på til teknologiseminaret – dels gennem faglige oplæg og dels gennem diskussioner i mindre grupper, som alle besøgende vil kunne deltage i.
Teknologiseminaret henvender sig til fagfolk, forskere, udviklere, virksomheder, konsulenter på handicapområdet og andre med særlig ekspertise og interesse inden for ikt-området.
Tilmeldingsfristen er 19. november 2010.
Læs debatindlægget ”Se det fulde program og tilmeld dig på Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside(fører til eksternt netsted)
Ny valgpjece for mennesker med udviklingshæmning
I løbet af det kommende år vil der blive folketingsvalg. Det er gammel viden, at når valgdatoen oprinder, så vil en stor gruppe vælgere med funktionsnedsættelser stå overfor store udfordringer, når de vil til at stemme. Derfor har Center for Ligebehandling af Handicappede sammen med samarbejdspartnere fra Irland, Italien, Spanien, Ungarn og Malta udgivet en ny valgpjece for mennesker med udviklingshæmning. På et letlæst sprog forklarer pjecen, hvordan man stemmer og hvad der sker, efter afholdelsen af et valg.
Pjecen kan bestilles hos Center for Ligebehandling af Handicappede. (fører til eksternt netsted)
Digitale valg på vej
Der er efterhånden ingen tvivl: Det er kun et spørgsmål om tid, før Danmark går over til digitale valghandlinger. Senest har det vist sig, at oppositionen gerne ser digitale kommunalvalg indført allerede fra 2013, mens regeringen vil gå lidt forsigtigere til værks. Det fremgår af kommunaludvalgets beretning om socialdemokraten Rasmus Prehns beslutningsforslag om digitale valg, hvor det dog også viser sig, at ingen partier plæderer for fjernafstemning hjemme ved computeren.
I Sensus håber vi, at Teknologirådet så vel som partierne husker at stille de nødvendige krav til tilgængeligheden ved fremtidens digitale valghandlinger.
Læs artiklen "Bred enighed: Nu kommer de digitale valg" fra version2.dk(fører til eksternt netsted)
Siden 1. oktober har der været frit valg af hjælpemidler for borgere med funktionsnedsættelser i Danmark.
Specialkonsulent Tina Hansen fra Socialministeriets handicapkontor forklarer: ”De nye fritvalgsregler indebærer, at hvis borgeren vil lægge ekstra penge for et bedre produkt - eller købe et produkt hos en anden leverandør til samme pris - er det nu muligt.
"
Både i Hjælpemiddelinstituttet og hos Danske Handicaporganisationer mener man, at det frie valg vil ramme skævt, da det kun er de såkaldt ressourcestærke personer med funktionsnedsættelser, der kan nyde godt af ordningen.
Se flere detaljer om ordningen i ”Vejledning om muligheden for frit valg af hjælpemidler efter service-lovens § 112” på Kolding Kommunes hjemmeside (pdf) (fører til eksternt netsted)
Som vi nævnte i seneste Sensus Nyhedsbrev, så har Socialminister Benedikte Kiær besluttet at samle alle 13 videnscentre og tre vidensnetværk inden for handicapområdet i et nyoprettet center: Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri. Det nye center åbner 1. januar 2011. Under overskriften ”DVO undervejs – i ny organisation” redegør centerleder Birgit Dilling Jandorf fra Dansk Videnscenter for Ordblindhed (DVO) for hvilke konsekvenser, hun mener, at sammenlægningen vil få for ordblindeområdet og DVO.
Læs Birgit Dilling Jandorfs redegørelse i Nyt om Ordblindhed september 2010 (fører til eksternt netsted)
I dag, den 5. november, blev den nye hjemmeside ”Hjælp til Ordblinde” lanceret. Bag projektet står Dansk Videnscenter for Ordblindhed (DVO), Hovedstadens Ordblindeskole, Sensus, Ordblindeforeningen i Danmark og Jobcenter København.
Lanceringen er frugten af det seneste års arbejde med et tværorganisatorisk projekt, der ifølge DVO ”har til formål at højne kvaliteten af informationsindsatsen over for unge og voksne ordblinde i samfundet.
”
Sensus har været stærkt involveret i projektet – både som rådgiver på tilgængelighedsområdet og i selve udviklingen af hjemmesiden sammen med kommunikations- og internetbureauet eKvator.
Klik ind på den nye Hjælp til Ordblinde-hjemmeside www.hto.nu (fører til eksternt netsted)
For få uger siden rundede NemID 1 mio. brugere. Det er dog ikke kun brugertilstrømningen, der går stærkt. Også debatten i diverse medier har været livlig. Her følger et udpluk af de seneste måneders NemID-debat, hvor også Lars Ballieu Christensen, adm. direktør i Sensus, har givet sin mening til kende
Læs debatindlægget ”NemID - en hån mod FNs handicapkonvention” på www.sensus.dk – indlægget blev bragt på computerworld.dk den 13. september
Læs kommentaren ”Det digitale Danmark er et klassesamfund, som udelukker de gamle og de it-løse” på politiken.dk (20/9 2010) (fører til eksternt netsted)
Læs artiklen ” Ekspert: NemID uden mobiladgang er pinlig og tåbelig” på version2.dk (30/9-2010) (fører til eksternt netsted)
Læs nyheden ”Fejlagtige oplysninger om NemID i pressen” på itst.dk (27/9 2010) (fører til eksternt netsted)
Læs nyheden ”Videnskabsministeren i åbent samråd om NemID” på itst.dk (8/10 2010) (fører til eksternt netsted)
Læs artiklen ”NemID lukker ældre og handicappede ude” på eb.dk (12/10 2010) (fører til eksternt netsted)
Læs artiklen ”Dansker nummer én million har aktiveret NemID” på version2.dk (21/10-2010) (fører til eksternt netsted)
Læs artiklen ”Minister-løfte om it-hjælp til handicappede” på kristeligtdagblad.dk (22/10 2010) (fører til eksternt netsted)
Arabisk version af RoboBraille på vej
Inden for de næste måneder vil RoboBraille være i stand til at oversætte fra arabisk tekst til syntetisk tale og punktskrift. Dertil arbejdes der på en tilpasning af RoboBraille, så tjenesten i fremtiden kan håndtere sms og mms. Det vil ske i forbindelse med et Danida-støttet business to business-projekt, der skal udvikle tekst til tale-løsninger for mobiltelefoner.
Læs mere om det Danida-støttede business to business-projekt i Egypten (fører til eksternt netsted)
Nye input- og outputformater til RoboBraille
Nu er RoboBraille i stand til at håndtere en række nye input- og output formater. Det vil blandt andet sige, at man kan sende en billedfil - f.eks. et indscannet dokument - til tale@robobraille.org eller ottepunkt@robobraille.org . RoboBraille vil derefter automatisk konvertere formatet til en tilgængelig tekstfil og derefter sende hhv. en lyd- eller punktskriftsversion af teksten retur.
Klik her for at læse mere om de nye input- og outputformater. (fører til eksternt netsted)
Tilgængelighed på internettet er en forudsætning for, at alle har adgang til netværkssamfundet. Tilgængelighed kan samtidig være en svær størrelse at få hold på, og der er mange myter forbundet med digital tilgængelighed.
Vores nye, spændende kursussammensætning om digital tilgængelighed forløber over to dage og er delt op i tre moduler under overskrifterne: Introduktion til digital tilgængelighed, Tilgængelig dokumentproduktion og WCAG 2.0 – retningslinjer for webtilgængelighed
Læs mere om Sensus’ nye kursus i digital tilgængelighed.
De næste kurser afvikles den 8. og 9. december 2010.
Kurserne bliver afholdt hos Sensus ApS, Torvet 3-5, 2. tv., 3400 Hillerød.
Tilmelding kan ske via e-mail til kursus@sensus.dk eller telefonisk til tlf.: 48 22 10 03.
Sensus’ nyhedsbrev udsendes 6-8 gange om året. Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har en idé til en god historie, eller hvis du har kommentarer til indholdet. Kontakt Mikkel: mikkel@sensus.org
Tilmelding: Ønsker du at tilmelde dig mailinglisten for danske og internationale nyheder om tilgængelighed og tilgængeligt webdesign, kan de sende en e-mail til listadministrator@sensus.dk uden emne og med teksten subscribe accessibility i indholdsdelen.
Afmelding: Hvis du ikke ønsker at stå på mailinglisten, kan du sende en e-mail til listadministrator@sensus.dk uden emne og med teksten unsubscribe accessibility i indholdsdelen.