Retningslinjer alene er ikke nok. Som ejer af et netsted er man nødt til at have en proces, som sikrer at netsteder udvikles i overensstemmelse med retningslinjerne og at de vedbliver med at være tilgængelige når de er i drift. I den sammenhæng er det langt fra nok, at man underkaster sit netsted en tilgængelighedstest umiddelbart inden netstedet sættes i drift.
Med udgangspunkt i de internationale retningslinjer for tilgængeligt web-design fra World Wide Web Consortium (W3C), anbefaler Sensus, at man indarbejder webtilgængelighed så tidligt i et projekt som muligt, og helst allerede på idé-stadiet. Samtidig anbefaler Sensus, at tilgængelighed integreres som et element – og dermed et krav – i organisationens service- og kommunikationsstrategi. Dette vil i mange tilfælde betyde, at den øverste ledelse bliver nødt til at forholde sig til webtilgængelighed og eksempelvis definere webtilgængelighed som et strategisk mål.
Figuren nedenfor illustrerer de primære trin i processen med at sikre tilgængeligheden:
Som udgangspunkt bør man formulere en tilgængelighedspolitik, som dækker organisationens netsteder og øvrige internetbaserede tjenester. Tilgængelighedspolitikken er generel, idet den ikke relaterer sig til et bestemt netsted eller en bestemt internettjeneste. Tilgængelighedspolitikken kan med fordel indeholde en sprogpolitik.
Arbejdet med et nyt netsted eller en ny version af et netsted forløbet normalt i en række faser:
Kravspecifikationen: Først udarbejdes en kravspecifikation, som definerer indhold og funktionalitet på det fremtidige netsted, herunder krav til navigationsstruktur, design, teknologi, integration, publicering, drift og vedligeholdelse. Endvidere vil det være hensigtsmæssigt – af hensyn til netstedets tilgængelighed - hvis denne kravspecifikation også indeholder krav til tilgængelighed med udgangspunkt i den generelle tilgængelighedspolitik.
Herefter følger normalt en række faser hvor man – eventuelt i samarbejde med en eller flere eksterne partnere – lægger sig fast på design og teknologi. Rækkefølgen af de enkelte faser kan være forskellig, ligesom der kan være tale om forskellige typer og grader af afhængigheder.
Teknologivalget kan eksempelvis være afhængig af forhold som, at man ønsker at anvende en standardrammeløsning, at man ønsker at overlade driften til en ekstern hosting partner, at løsningen skal kunne samarbejde eller sameksistere med eksisterende løsninger i organisationen, at man ønsker at minimere behovet for uddannelse af medarbejderne ved at genbruge eksisterende publiceringsværktøjer og/eller at man ønsker at kunne decentralisere publicering af information på netstedet. Tilsvarende kan fastlæggelse af designkriterier og valg af design eksempelvis være afhængig af eksisterende designmanualer og anden branding.
I forbindelse med teknologivalget bør man sikre sig, at den valgte basis-teknologi (web server, applikationsserver, content management system, portalløsning, standard rammesystem, publiceringsværktøjer) er tilgængelig, samt at eventuelle tilpasninger i form af eksempelvis scripts resulterer i tilgængelige løsninger. Sikringen af dette kan ske ved at konsultere en uvildig part og lade vedkommende vurdere de valgte teknologier.
Tilsvarende bør man sikre, at netstedets design overholder retningslinjerne for tilgængeligt webdesign, herunder at det er enkelt og konsistent, at det er anvendeligt på flest mulige platforme, at det kan tilpasses den enkelte brugers krav og behov, at skrifttyper, skriftstørrelser og farve-kombinationer er tilgængelige, samt at de enkelte sider indeholder effektive og konsistente mekanismer til navigation og orientering (fx faste ankerpunkter, her-er-du funktion, sitemap). Sikringen af dette kan ske ved at lade en uvildig part vurdere det foreslåede design.
Inden netstedet tages i brug bør det underkastes en tilgængelighedstest, som sikrer at det overholder de internationale retningslinjer for tilgængeligt webdesign, samt at det er tilgængeligt for flest mulige brugere i flest mulige situationer og fra flest mulige browserplatforme. Rent juridisk kan tilgængelighedstesten endvidere anvendes til at sikre, at netstedets opfylder kravspecifikationens krav om tilgængelighed. Tilgængelighedstesten bør gennemføres af en uvildig part med dyb indsigt i tilgængeligt web-design, webdesign i almindelighed, samt rådighed over et omfattende testmiljø og et testpanel. En tilgængelighedstest er normalt opdelt i to:
- En formel analyse og vurdering i form af en ekspertvurdering, hvor netstedet testes i forhold til de internationale retningslinjer for tilgængeligt webdesign, valideres i forhold til specifikationerne for de anvendte implementerings-teknologier (fx HTML, XHTML, CSS, PDF) samt underkastes en omfattende browser-test. Ekspertvurderingen gennemføres normalt på grundlag af en fastlagt metode.
- En brugertest, hvor netstedet udsættes for en test blandt brugere, som har særlige krav og behov, og som anvender forskellige former for kompenserende udstyr (fx skærm-læsere, forstørrelsesprogrammer, syntetisk tale, punktskriftdisplays). Brugertesten designes normalt individuelt udfra problem-områder, som er blevet identificeret i ekspertvurderingen.
Tilgængelighedstesten vil normalt identificere en række tilgængelighedsmæssige problemer og brud på retningslinjerne for tilgængeligt webdesign. Når disse er rettet, kan netstedet sættes i drift.
I driftsfasen vil netstedet naturligt undergå større eller mindre forandringer i takt med at organisationens behov udvikles og netstedet ændres. Der vil derfor opstå behov for løbende at underkaste netstedet tilgængelighedstests, for at sikre, at det fortsat er tilgængeligt. Ligesom tilgængelighedstesten, som gennemføres ved afslutningen af et udviklingsforløb, bør periodiske tilgængelighedstests gennemføres af en uvildig part. Periodiske tilgængelighedstests kan fx gennemføres hvert halve eller hele år.
Se endvidere Sensus' støtte i projektets faser.