Spring til indhold
Dansk
English
Print Sitemap

Workshop i tilgængelighed og CMS

Workshoppen tilpasses jeres behov, men vil som udgangspunkt blive afviklet som en 3-timers workshop.

Workshoppen giver en generel introduktion til tilgængelighed og du lærer hvorfor det er vigtigt at sikre tilgængelighed i webløsninger. Du stifter også bekendtskab med hvilke brugere som kan være berørt at tilgængelighedsproblemer og får en introduktion til de kompenserende teknologier der kan benyttes, når brugere med funktionsnedsættelser anvender en webløsning.

Tilgængelighedsproblemer kan skabes tre steder: Af designere, af udviklere og af redaktører. Ved at skabe et godt Content Management System, kan man eliminere de fleste problemer. Og ved at uddanne redaktører kan man eliminere tilgængelighedsproblemer skabt ved ukorrekt anvendelse af systemet og manglende viden om hvordan man anvender et sådant for at skabe tilgængeligt indhold.

Det er væsentligt for Content Management Systemer både at de skaber tilgængelige websider, at de støtter brugere i at skabe tilgængelige websider og endelig at de i sig selv er tilgængelige for alle typer brugere.

På workshoppen vil det blive gennemgået hvordan man i et Content Management System kan implementere tilgængelighedsfunktioner og hvad man skal undgå, får at sikre at brugere ikke kan skabe utilgængeligt indhold. Der vil blive givet en beskrivelse af hvordan man uddanner redaktører til at undgå utilgængelighed og hvordan man anvender et Content Management System til at skabe tilgængeligt indhold.

Workshoppen tager udgangspunkt i de internationale retningslinjer for tilgængelige forfatterredskaber fra World Wide Web Consortium (W3C): Authoring Tools Accessibility Guidelines (ATAG) samt de internationale retningslinjer for tilgængeligt webdesign: Web Content Accessibility Guidelines (WCAG).

Ring og hør nærmere om hvordan vi kan tilpasse et kursus til jer: 48 22 10 03 eller skriv til kursus@sensus.dk.