Mange brugere med funktionsnedsættelser anvender kompenserende teknologi sammen med deres computer. Det gælder bl.a. mange blinde, svagsynede og ordblinde brugere. Samtidig deler de kompenserende teknologier karakteristika med en række almindelige teknologier som eksempelvis PDA’ere, mobiltelefoner og talestyrede browsere. Det er den samme udfordring med små skærme, som giver begrænset overblik og dermed behov for ombrydning og linearisering af indholdet. De har også ofte begrænsede netværkshastigheder.
Derfor kan det være hensigtsmæssigt at forstå brugen af de vigtigste kompenserende teknologier og de tilgængelighedsmæssige udfordringer, som disse teknologier afstedkommer.
Skærmlæsere
Især blinde og døvblinde anvender traditionelle skærmlæsere i dialogen med computeren. En skærmlæser er et program, som støtter brugeren i dialogen med computeren og kompenserer i en vis udstrækning for, at brugeren ikke kan se den visuelle grænseflade og ikke kan anvende en mus. Brugeren kommunikerer typisk med skærmlæseren ved hjælp af et tastatur og modtager information tilbage fra skærmlæseren ved hjælp af syntetisk tale eller punktskrift på et punktskriftdisplay.
Skærmlæseren forudsætter, at operativsystemets brugergrænseflade er tilgængelig, eksempelvis ved at overholde Microsoft Active Accessibility specifikationen for Microsoft Windows. Endvidere er det en forudsætning, at indholdet på eksempelvis netsteder er tilgængeligt i overensstemmelse med retningslinjerne for tilgængeligt webdesign: Skærmlæseren er således ikke i stand til at gengive utilgængeligt indhold på et netsted som eksempelvis et billede uden alternativ tekst, frames i et frameset, som mangler titler eller fortløbende tekst, som er formateret i spalter ved hjælp af tabeller.
Endelig kan det være vanskeligt at få overblik over et komplekst netsted ved hjælp af en skærmlæser. Dette stiller store krav om enkelthed og konsistens i designet, ligesom det kræver, at elementerne på siderne præsenteres i en logisk rækkefølge og med sigende beskrivelser. For at gøre det lettere at navigere på sider med mange links indeholder en skærmlæser oftest en funktion, der kan skabe en samlet liste over alle links på en side for at brugeren kan undgå at skulle tabulere sig gennem hele siden. Skærmlæseren har imidlertid ikke mulighed for at præsentere andet end linkteksten (eller URL-adressen eller titlen) for brugeren, og derfor er det eksempelvis vigtigt, at linktekster kan læses udenfor deres kontekst. En tabel med 20 links, som alle har linkteksten "Læs mere
” er således ikke særlig anvendelig.
Der findes en række kommercielle skærmlæsere på markedet, men i Danmark anvender de fleste blinde og døvblinde brugere JAWS fra Freedom Scientific (fører til eksternt netsted). Endvidere anvender mange ordblinde ViTal fra ScanDis (fører til eksternt netsted) eller CD-ord fra Micro Værkstedet (fører til eksternt netsted).
Syntetisk tale
Syntetisk tale er computer-genereret tale, som bliver skabt på grundlag af tekst. Teknologien kan enten være baseret på hardware eller software, og man kan anvende forskellige taleteknologiske metoder. Tidligere har dansk syntetisk tale været af meget ringe kvalitet, men ved regeringens mellemkomst er der i de senere år blevet udviklet dansk, syntetisk tale af rimelig høj kvalitet.
Når syntetisk tale anvendes sammen med en skærmlæser sker det som erstatning for (blinde) eller supplement til (svagsynede, ordblinde) den visuelle præsentation. Der er dog stor forskel på at skulle forstå indholdet på et netsted via høre-sansen i forhold til at bruge synet.
For det første er den syntetiske tale flygtig: Når teksten er læst op er den væk. Man kan naturligvis bede om at få den læst op igen, men den bliver ikke stående på skærmen.
For det andet giver høresansen ikke på samme måde som synssansen overblik. Hvor synet kan anvendes til at opnå et næsten øjeblikkeligt overblik over et komplekst netsted, formidler den syntetiske tale indholdet som detaljer i en sekvens. Dermed bliver det svært at få og bevare overblikket, ligesom indbyrdes sammenhænge og logiske grupperinger kan gå tabt. Som tidligere nævnt stiller dette store krav om enkelthed og konsistens i designet, ligesom det kræver, at elementerne på siderne præsenteres i en logisk rækkefølge. Hvis en side indeholder tekst på forskellige sprog er det endvidere vigtigt, at teksten er mærket korrekt så den rigtige talemaskine vælges. Ligeledes kan pop-up vinduer eller spring til andre netsteder give anledning til store problemer hvis brugeren ikke på forhånd er advaret.
Punktskrift
Punktskrift er en taktil gengivelse af tekstlig information, som kan læses ved hjælp af føle-sansen. Punktskrift anvendes næsten udelukkende af blinde og døvblinde. Det traditionelle medium for punktskrift er papir, men mange anvender i dag dynamiske punktskriftdisplays sammen med en computer. Et punktskriftdisplay kan enten være koblet direkte til computeren eller være integreret med et punktskriftbaseret noteapparat. Af populære noteapperater, der anvendes i Danmark blandt mange forskellige kan nævnes: Pac Mate og Braille Lite fra Freedom Scientific(fører til eksternt netsted) og Pronto fra Itech (fører til eksternt netsted)
De fleste punktskriftdisplays er meget begrænsede og rummer ofte kun mellem 20 og 80 tegn i en enkelt linje. Dette skyldes dels, at det ikke giver mening med flere tegn da man alligevel ikke kan overskue mange linjer, dels at de enkelte punktskriftceller er meget dyre – i omegnen af kr. 1.000 pr stk. Det japanske Seika display fra Nippon Telesoft (fører til eksternt netsted) er et eksempel på et prisbilligt 40-tegns punktskriftdisplay. Seika markedsføres af Sensus.
Ligesom den syntetiske tale erstatter punktskriften den visuelle grænseflade, men der er meget stor forskel på opfattelse via synssansen i forhold til opfattelse via følesansen.
For det første er følesansen meget langsommere end synssansen, og de hurtigste punktskriftlæsere læser kun ca. halvt så hurtigt som en gennemsnitlig seende læser. Derfor kan der eksempelvis være behov for at kunne downloade indhold fra et netsted, så det kan læses uden at man er på nettet.
For det andet giver følesansen ikke som synet overblik. Ved hjælp af følesansen kan man læse tekst i sekvens, men har meget svært ved at danne sig overblik over komplekse sammenhænge og logiske grupperinger. Som tidligere nævnt stiller dette store krav om enkelthed og konsistens i designet, ligesom det kræver, at elementerne på siderne præsenteres i en logisk rækkefølge. Ligeledes kan pop-up vinduer eller spring til andre netsteder give anledning til store problemer hvis brugeren ikke på forhånd er advaret.
Se endvidere oversigten Udstyr til punktskrift.
Forstørrelse
Forstørrelse anvendes af svagsynede brugere, som ikke kan se indholdet på en skærm i en almindelig opløsning. I forbindelse med computere anvendes oftest software-baserede forstørrelsesprogrammer, og i Danmark er især ZoomText fra AI Squared (fører til eksternt netsted) populært. Forstørrelsesprogrammerne indeholder ofte skærmlæserfunktionalitet og gør det desuden muligt at ændre forhold som kontrast, farvekombinationer (forgrundsfarver, baggrundsfarver) og ombrydning.
Da man ved hjælp af forstørrelse kun ser en del af skærmen, er der stor risiko for at brugeren mister overblikket. Som tidligere nævnt stiller dette store krav om enkelthed og konsistens i designet.
Man bør endvidere være opmærksom på, at mange brugere, som ikke opfatter sig selv som svagsynede, kan have problemer med at læse indholdet på en almindelig side. Der synes således at være en tendens til at anvende meget små skrifttyper, ringe kontraster og samtidig udnytte skærmens fysiske dimensioner dårligt (fx præsenteres mange netsteder i en fast opløsning på 800*600 pixels uanset hvilken skærm og skærmopløsning brugeren har).
Derfor oplever mange almindelige brugere et behov for at kunne udnytte browserens indbyggede faciliteter til at ændre indholdets præsentation, fx skriftstørrelser, skrifttyper, forgrunds-farver og baggrundsfarver. Af samme grund er det vigtigt, at netsteder designes så de dels tilpasser sig brugernes aktuelle hardware (fx skærmstørrelse, skærmopløsning), dels lader det være op til brugeren at bestemme hvordan netstedet skal præsenteres.