Spring til indhold
Dansk
English
Print Sitemap

Introduktion til digital tilgængelighed

Tilgængelighed på internettet er en forudsætning for, at alle har adgang til hjemmesider, selvbetjeningsløsninger og andre digitale tjenester. Tilgængelighed kan samtidig være en svær størrelse at få hold på, og der er mange myter forbundet med digital tilgængelighed.

Indhold

Kurset Introduktion til digital tilgængelighed er et heldagskursus (kl 9-16, 7 timer inkl. pauser og frokost), som især henvender sig til webmastere, udviklere, informationsmedarbejdere, redaktører, indkøbere og it-chefer.

Kurset gennemføres af erfarne tilgængelighedskonsulenter

På kurset lærer du, hvordan du sikrer tilgængeligheden til et netsted fra start til løbende vedligeholdelse:

  • Hvad er digital tilgængelighed?
  • Formulering af organisationens tilgængelighedspolitik
  • Udarbejdelse af kravspecifikation
  • Grafisk design og tilgængelighed
  • Teknologivalg
  • Leverandørvalg
  • Implementering
  • Drift og vedligehold af et tilgængeligt netsted

Du lærer også om tilgængelighedstests og automatiske valideringer af tilgængeligheden. På kurset får du udleveret en række praktiske værktøjer i form af eksempler, skabeloner, tjeklister og whitepapers, som kan anvendes direkte til sikring af tilgængeligheden.

Kurset tager udgangspunkt i de internationale retningslinjer for tilgængeligt webdesign fra World Wide Web Consortium (W3C), som også danner grundlag for de danske retningslinjer. Kursets er en kombination af teori og praktiske erfaringer, som Sensus siden 1995 har gjort sig gennem vurderinger af et stort antal netsteder. Desuden får du demonstreret, hvordan mennesker med særlige behov oplever utilgængelige netsteder.

Du lærer blandt andet om:

  • Tilgængelighed til grafisk design og navigation
  • Overblik over kompenserende teknologier og (u)tilgængelighed i praksis: Demonstration af skærmlæsere som JAWS, ZoomText, ...
  • Hyppige brud på retningslinjerne og konsekvenser for brugerne
  • Køb og drift af tilgængelige netsteder: Politik, kravspecifikation, udbud, implementering, test, drift

Tilmelding, sted og pris

Tilmelding kan ske via e-mail til kurser@sensus.dk eller telefonisk til 48 22 10 03.

Tilmelding er bindende. Kursuspladsen kan uden omkostninger overdrages til en kollega fra samme arbejdsplads.

Kurset bliver afholdt hos Sensus ApS, Københavnsvej 27, 2. sal,, 3400 Hillerød.

Prisen for deltagelse i kurset er kr 6.500 ekskl. moms.

Prisen omfatter kursusafgift, kursusmaterialer og forplejning. Forplejning dækker frokost samt kaffe, te og vand.

Næste kursus

Kontakt Sensus på telefon 48 22 10 03 eller mail til kursus@sensus.dk for information om kommende kursusdatoer.