Spring til indhold
Dansk
English
Print Sitemap

OctoBraille fonte – kvalitetssikret punktskrift

Der stilles stadig højere krav til medicinalprodukter og deres emballage. Med EU-direktivet 2001/83/EC er det blevet et krav at angive produktets navn og styrke i punktskrift på emballagen. Her er TrueType OctoBraille fontene OctoBrailleMM og OctoBrailleVisualMM et uundværligt redskab.

Fontene kan anvendes til produktion af punktskrift-artwork til prægning på medicinalemballage eller labels. Fontene kan benyttes i design- eller tekstbehandlingsprogrammer eller sammen med Sensus PharmaBraille, der er en tjeneste, som oversætter elektronisk tekst til visuel punktskrift.

OctoBrailleMM

Illustration af fonten OctoBrailleMM

OctoBrailleVisualMM

Illustration af fonten OctoBrailleVisualMM

Platforme

OctoBraille fontene overholder Marburg Medium standarden, som anbefales af Europakommissionen til produktion af punktskrift. OctoBrailleMM og OctoBrailleVisualMM er baseret på ISO8859-1 character set også kendt som Latin 1 eller Windows Codepage 1252. Fontene indeholder samtlige 256 punkskrifttegn i 8-punkt-figuren og dermed også de 64 standard punktskrifttegn i 6-punktsystemet.

Fontene er oprindelig udviklet til Windows-platformen, og de er ligeledes blevet testet på Apple Macintosh OS X platformen.

Priser og forretningsbetingelser

OctoBraille fås til en pris af €460 pr. engangslicens pr. font pr. juridisk enhed.

Ved køb af en licens kan et ubegrænset antal medarbejdere i en juridisk enhed (det være sig en virksomhed, institution, NGO, enkeltperson o.l.) anvende fontene uden brugerbegrænsning. Brugerrettighederne gælder udelukkende for den enkelte juridiske enhed. Således er datterselskaber, søsterselskaber, partnere, underleverandører o.l. ikke omfattet af licensen.

Brugerrettighederne inkluderer retten til at indarbejde OctoBraille i enhver grafisk gengivelse, f.eks. PDF-filer.

Køb af OctoBraille

Hvis I er interesserede i at købe en eller begge OctoBraille fonte, skal I blot sende en e-mail  sensus@sensus.dk med navnet på den ønskede font, virksomhedens navn, adresse samt evt. momsnummer eller ringe på telefon 48 22 10 03.