Der findes meget begrænset information om webdesign for ordblinde og læsesvage brugere. Dette på trods af, at ordblinde udgør langt den største gruppe af brugere med særlige krav og behov på nettet. Denne side sammenfatter en række designprincipper, der især retter sig mod ordblinde brugere.
Informationen er resultat af en sammenskrivning af forskellige kilder på nettet og er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med de internationale retningslinjer for tilgængeligt webdesign (fører til eksternt netsted). Sensus anbefaler, at man følger de internationale retningslinjer for tilgængeligt webdesign.
Kommentarer er velkomne og kan sendes til sensus@sensus.dk.
Anbefalinger
Tekst i spalter
Det er meget svært for alle at læse linjer, som er lige så brede som selve skærmen. Det er især svært for øjnene at finde starten på den næste linje, og læseren bliver let forvirret. Langt bedre er det hvis teksten bliver præsenteret i spalter som det sker bl.a. i aviser.
Af hensyn til den generelle tilgængelighed bør man ikke anvende tabeller til at opnå spalte-effekt. I stedet kan man bruge style sheets eller frames.
Højre-justering
Det er langt lettere at læse ikke-justeret tekst end at læse tekst med højrejustering.
Højre-justering kaldes også lige højre-margin og man opnår den ved at indsætte ekstra mellemrum mellem ordene på en linje. Alternativet er at undlade at højre-justere sin tekst, således at den højre margin bliver ujævn.
Højre-justeret tekst, med forskellige mellemrum mellem ordene, skaber visuelle mønstre af mellemrum, som er svære for den ordblinde at ignorere. Mønstrene distraherer læseren, som let mister orienteringen.
Baggrundsfarve
Mange ordblinde læsere er følsomme overfor tekst på en ren hvid baggrund. En meget stor kontrast kan bevirke, at ordene synes at flytte rundt på siden eller flyde sammen.
Man kan undgå dette problem ved at undlade at anvende ren hvid som baggrundsfarve. Det er let at lave en off-white farve (fx med koden body bgcolor="#FFFFF0"). Det er ligeledes svært at læse tekst på en mønstret baggrund.
Sider, som især henvender sig til ordblinde teenagere og voksne, kan man med fordel tilføje en funktion til at skifte baggrundsfarve på sine sider.
Skifttyper
Desværre er de fleste computere sat til at anvende Times New Roman som standard skrifttype. Times New Roman er en traditionel skrifttype, som især egner sig til tryk, og skrifttypen har en lang række dekorationer (seriffer), som gør den svær at læse for ordblinde. Det er eksempelvis også let af forveksle bogstavet 'g' med tallet '8'.
Skrifttyper som Ariel og Verdana (som er anvendt på denne side) ligner mere de bogstaver vi lærer i skolen, og de er at foretrække for ordblinde brugere.
Se også Read regular (fører til eksternt netsted).
Skriftstørrelser
Generelt anvender man for små skiftstørrelser på websiderne. I forsøget på at få plads til så megen information som muligt på siderne anvender webdesignere tekst i 10 punkt eller 8 punkt. Afhængig af hvilken skrifttype man anvender kan tekst i 10 punkt være svær at læse. Tekst i 8 punkt er stort set umulig at læse uden et forstørrelsesglas.
Generelt bør man anvende 10-12 punkt.
Undgå kursiv
Kursiveret tekst står på skrå og anvendes ofte til at fremhæve noget i en tekst. På en computerskærm har ordblinde svært ved at læse kursiveret tekst.
Hvis teksten tilmed er skrevet i en meget lille skrifttype bliver den ulæselig.
Man bør undgå at anvende kursiveret tekst. Om nødvendigt kan man anvende fed skrift.
De internationale retningslinjer for tilgængeligt webdesign anbefaler, at man helt undlader at anvende en visuel tagging, men i stedet bruger <em> til at fremhæve.
Billeder og grafik
Man behøver ikke at være ordblind for at synes, at en sider er mere indbydende hvis den indeholder billeder. Hvis billeder anvendes korrekt kan de umiddelbart give læseren et indtryk af hvad siden handler om. Billeder bryder siden op i mindre dele og de giver den ordblinde en umiddelbar visuel stimulans ligesom de hjælper den ordblinde til at kunne genkalde siden på et senere tidspunkt.
Animationer
Blinkende billeder og animationer kan være en distraktion for alle. Men problemet er især for ordblinde brugere, der i forvejen har svært ved at orientere sig i en tekst.
Navigation
Ordblinde har ofte problemer med "stedsansen," og det kan være endog meget svært for ordblinde brugere at finde en bestemt side på et netsted.
Den gyldne regel er, at der bør findes en simpel liste af af links på hver side, som linker til de øvrige sider eller sektioner på netstedet.
Korte sætninger
Lange sætninger indeholder ofte mere end en idé eller en mening. Det er enkelt at opdele længere sætninger i flere korte sætninger. Flere idéer eller meninger kan fint beskrives i kortere sætninger. Det giver den ordblinde læser en pause efter hver sætning. Lange sætninger er ikke bedre sproglige end korte sætninger.
Korte afsnit
Avisartikler er et godt eksempel på hvorledes en tekst kan brydes op og gøres mere læsevenlig. Ofte er en avisartikel opdelt med nyt afsnit efter hver sætning.
Målet med netsteder bør være at opnå en så høj grad af læsevenlighed som muligt.