Spring til indhold
Dansk
English
Print Sitemap

Workshop for webredaktører

Når du lægger indhold ind på en hjemmeside er det vigtigt at du følger et sæt af retningslinjer som er med til at sikre, at alle brugere kan tilgå den information du ønsker at kommunikere ud.

Hvem laver retningslinjer?

Retningslinjerne for tilgængeligt webdesign som vi følger i Danmark hedder WCAG og er udarbejdet hos det internationale konsortium W3C. Workshoppen tager udgangspunkt i de internationale retningslinjer for tilgængeligt webdesign fra World Wide Web Consortium (W3C), som også danner grundlag for de danske retningslinjer. W3C er et bredt konsortium, der udvikler standarder og teknologier til brug på Internettet. Som en af de eneste standardiseringsorganisationer har W3C dedikeret en del af sin organisation til tilgængelighed.

Hvad du lærer på kurset

Vi kan tilpasse kurset til de behov I har i netop jeres organisation. Som udgangspunkt anbefaler vi en gennemgang af følgende:

  • En grundlæggende introduktion til webtilgængelighed og handicaphjælpemidler

Du lærer at sikre:

  • At du bruger de korrekte skabeloner til dine sider
  • At tekst som indsættes på siderne er tilgængelig
  • At dine overskrifter overholder  tilgængelighedskriterierne
  • At billeder som sættes ind bliver forsynet med  korrekte alternative tekster
  • At tabeller som indsættes er tilgængelige
  • At lister som sættes ind overholder  tilgængelighedskriterierne
  • At de dokumenter som du lægger på siderne er tilgængelige  (herunder pdf-filer)
  • At andet indhold som lægges på siderne er tilgængeligt

Ring og hør nærmere om hvordan vi kan tilpasse et kursus til dig: 48 22 10 03 eller skriv til kursus@sensus.dk.