Spring til indhold
Dansk
English
Print Sitemap

Nyt punktdisplay på det danske marked

Som led i at forbedre punktskriftens vilkår, er Sensus ApS for nylig blevet skandinavisk forhandler af det japanske punktdisplay Seika.

Displayet har 40 celler og sælges til en pris af dkk 15.000 (excl moms). Det er under halvdelen af, hvad andre tilvarende displays sælges for i Danmark.

Seika punktdisplayet er fuldt ud kompatibelt med JAWS. På displayet findes 9 funktionstaster, der kan konfigureres efter behov.

Hvorfor Seika?

Punkskriften på displayet er tydelig og letlæselig. Displayet kører yderst stabilt og reagerer hurtigt under navigation. Den relativt lave pris gør, at studerende/skoleelever vil kunne argumentere for at få bevilget et display til brug i skolen eller på uddannelsesstedet og et til hjemmebrug. Derved spares besværet ved at transportere displayet frem og tilbage.

Kort sagt er Seika et hjælpemiddel af god kvalitet til en billig pris. Sensus står naturligvis til rådighed med yderligere information og demonstration af Seika displayet.