Spring til indhold
Dansk
English
Print Sitemap

Sensus nyhedsbrev juli 2010

Efter kortlægningen af de offentlige hjemmesiders tilgængelighed
Webtilgængelighedskonferencen 2010

Samarbejde om digitalisering af handicap- og udsatte voksne-området
Google Oversæt taler dansk
Velbesøgt tilgængelighedsworkshop
Fart på offentlig digitalisering
E-handel og tllgængelighed
Ordblinde på Vestas fritaget fra multimedieskat
Spareplaner og politik på handicapområdet
Film om (u)tilgængelighed
Nye kræfter på RoboBraille
Om Sensus nyhedsbrev

Efter kortlægningen af de offentlige hjemmesiders tilgængelighed

I den seneste tid har der været stigende fokus på de offentlige hjemmesiders tilgængelighed. Som bekendt har Sensus i februar og marts foretaget omfattende kortlægning af tilgængeligheden på offentlige hjemmesider på vegne af IT- og telestyrelsen. Resultaterne er nu offentliggjort, og de er blandt andet blevet omtalt under overskriften ”Hver anden hjemmeside er handicap-fjendtlig” på version2.dk.

Det blev den første af en række artikler, som version2.dk og andre online medier bragte om emnet, der også fik en del politisk bevågenhed. I en af artiklerne bliver Helene Nørgaard Bech fra Sensus interviewet om myter omkring sikring af tilgængelige hjemmesider.

For mere information, klik ind på artiklerne herefter:

Ny undersøgelse: Hver anden hjemmeside er handicapfjendtlig (fører til eksternt netsted)

Behov for bedre tilgængelighed for offentlige hjemmesider (fører til eksternt netsted)

Ekspert: Sådan sikrer du tilgængelighed på din hjemmeside (fører til eksternt netsted)

Hver tredje hjemmeside ringere tilgængelig end for to år siden (fører til eksternt netsted)

Behovet for tilgængelighed

Man behøver ikke lede længe efter gode argumenter for det stigende fokus på tilgængeligheden. Her er to eksempler:

Tal fra Danmarks Statistik viser den glædelige udvikling, at fire ud af ti danskere over 65 bruger internettet til at skrive og sende e-mails. Men hvis denne gruppe – der erfaringsmæssigt er en gruppe, der har svært ved at navigere på nettet – skal endnu mere med, er der brug for en stærkere indsats fra dem, der laver hjemmesiderne.

Greens Analyseinstitut har lavet en undersøgelse af danskernes it-færdigheder, der viser, at hver femte dansker ikke kan vedhæfte en fil til en e-mail. I den forbindelse udtaler Knud Erik Skouby fra Aalborg Universitet til Dagbladet Børsen:

»Befolkningens brug af internetløsninger kan hæves gevaldigt. Som skatteydere har vi alle sammen en fordel ved, at så mange som muligt bruger den digitale løsning, for det er den billigste. Men det kræver, at at de løsninger opleves lettere og bedre end de gammeldags løsninger. Det må ikke være en pestilens at skulle klare tingene over nettet. Og som det er i dag, er løsningerne bare ikke gode nok«

Læs om Danmarks Statistiks undersøgelse af ældres brug af internettet (fører til PDF-fil på eksternt netsted)

Læs om Greens Analyseinstituts undersøgelse af danskernes it-færdigheder (fører til eksternt netsted)

Webtilgængelighedskonferencen 2010

Gennem erfaringsudveksling, oplæg og workshops vil ”Webtilgængelighedskonferencen 2010” give ny inspiration og praktiske redskaber til arbejdet med at sikre tilgængelighed. Målgruppen for konferencen breder sig over webmastere, webredaktører, it-chefer, kommunikationschefer og andre, der er involveret i virksomhedens workshops. Og erfaringerne fra sidste års velbesøgte webtilgængelighedskonference lover godt for en spændende oplevelse.

Konferencen er arrangeret af Hjælpemiddelinstituttet og oplægsholderne er bl.a.: Sensus, Århus Kommune og Vejen Kommune.

Klik ind på hjælpemiddelinstituttets hjemmeside for information og tilmelding (fører til eksternt netsted)

Samarbejde om digitalisering af handicap- og udsatte voksne-området

Der er behov for samarbejde om digitalisering på handicap- og udsatte voksne-området. Det mener KL og Indenrigs- og Socialministeriet, der derfor har etableret et samarbejdsprojekt. Samarbejdsprojektet skal bl.a. bidrage med fælles metoder og begreber, overordnede it-krav, standarder og kravspecifikationer.

Google Oversæt taler dansk

Ved hjælp af open source talesyntesen eSpeak har den gratis oversættelses-tjeneste Google Oversæt nu fået en dansk stemme.

Kvaliteten er ikke på højde med de engelske talesynteser, som Google allerede bruger. Der er en stærk robotklang over højtlæsningen, men langt de fleste ord er umiddelbart til at forstå.

Læs mere om Google Oversæt på dansk (fører til eksternt netsted)

Velbesøgt tilgængelighedsworkshop

Den 28. maj 2010 blev der afholdt en workshop på IT-Universitetet med foredrag og diskussion om, hvordan man kan sikre tilgængelighed når grafikere og udviklere arbejder med nye formater som AJAX og HTML5. Foreningen SIGCHI.dk, der stod for workshoppen, nød godt af den stigende interesse for emnet og modtog så mange tilmeldinger, at workshoppen måtte rykke til større lokaler.

SIGCHI er en forkortelse for Special Interest Group on Human Computer Interaction. Det er en dansk forening for personer, der er interesserede i interaktionsdesign. Det var Charles McCathieNevile, Chief Standards Officer i Opera Software, der var workshoppens hovednavn. Før han fik arbejde for Opera Softwaree, arbejdede han for W3C/WAI.

Klik ind på www.sigchi.dk for at læse mere om foreningen (fører til eksternt netsted)

Fart på offentlig digitalisering

Hvis kommunerne kan flytte borgerhenvendelser fra personligt fremmøde til telefoniske henvendelser og internettet er der mange penge at spare. Det har seks kommuner på tværs af landet fundet ud af. Derfor gik de den 17. maj 2010 i luften med et samarbejde om ny teknologi, der skal forbedre servicen, samtidig med at kommunerne sparer penge.

Læs hele artiklen ”Borgerservice digitaliseres” (fører til eksternt netsted)

Digital post på Borger.dk

Også på den landsdækkende portal www.borger.dk (fører til eksternt netsted) er der blevet taget et stort træk mod mere digitalisering i det offentlige. Siden 19. maj har det været muligt for borgerne at læse digital post både fra den offentlige og private. Det er KL og alle danske kommuner, der sammen med stat og regioner har udviklet muligheden for at se digital post på borger.dk.

Helene Nørgaard Bech fra Sensus, der har fungeret som rådgiver på projekterne, siger:

”Borger.dk er noget af det mest ambitiøse, vi har inden for det offentlige, når der gælder om at samle flere funktioner og services på ét sted. Ikke mindst nu hvor der er blevet åbnet op for den digitale postkasse. Derfor er det meget vigtigt, at både borger.dk og de underliggende services, såsom Dokumentboks er tilgængeligt for alle, så det ikke kun er en privilegeret del af befolkningen, der kan bruge siden. Under udviklingen af portalløsningen for borger.dk blev der arbejdet fokuseret med at sikre en høj grad af tilgængelighed, og det samme er tilfældet med Dokumentboks”.

Læs hele artiklen om digital post på borger.dk (fører til eksternt netsted)

E-handel og tllgængelighed

Det står sløjt til med tilgængeligheden til e-handelssider. Det er konklusionen på Center for Ligebehanding af Handicappedes (CLH) undersøgelse, der viser at 85% af de undersøgte e-handelssider ikke er tilgængelige. Det er 26 store hjemmesider med forbrugerinformation om nethandel, prissammenligningssider og e-butikker, som CLH har haft under lup.

Maria Barrett fra Sensus, der har undersøgt tilgængeligheden til e-handelsiderne, siger:

”Det er et meget bredt felt af tilgængelighedsproblemer, som brugerne støder på på e-handelssiderne. Noget af det er helt basale ting som at kunne se hvilke varer, man har i indkøbskurven, eller at kunne få lov til at betale. Det gør, at mange – f.eks. ældre, svagsynede, ordblinde eller kunder, der bruger en anden browser end den nyeste Internet Explorer – ikke vil kunne bruge e-shoppen”.

Læs rapporten om CLH’s undersøgelse af e-handelssider (fører til eksternt netsted)

Rapportens negative konklusion sættes i et paradoksalt lys af, at Post Danmark den 19. maj kunne fortælle om en ny undersøgelse af de nordiske borgeres internetvaner. Undersøgelsen viser, at danskerne er det folk, der handler mest på nettet i Norden. 37% af danskerne får lettet deres hverdag ved at købe varer på nettet hver måned. Men hvor højt kunne det tal ikke være, hvis tilgængeligheden på e-handelssiderne var på et acceptabelt niveau?

Læs mere om undersøgelsen af de nordiske borgeres internetvaner (www.presswire.dk fører til eksternt netsted)

Ordblinde på Vestas fritaget fra multimedieskat

Et vigtigt skridt mod bedre tilgængelighed er, at internetbrugere med handicap – f.eks. ordblinde – er økonomisk dækket ind, så de kan bruge de elektroniske hjælpemidler, som de har brug. Derfor var det en rigtigt god nyhed, der mødte de besøgende på 3F’s hjemmeside den 24. juni:

”Jeg er jublende glad for afgørelsen, der får betydning for ordblinde på alle virksomheder i Danmark”. Sådan lød reaktionen fra tillidsrepræsentant Kaj Andersen på Vestas, efter Vestas havde vundet en principiel sag i Skatterådet, der betyder, at ordblinde kan slippe for multimedieskat.

Sagens udfald gør, at de ordblinde ansatte på Vestas ikke skal betale multimedieskat – heller ikke, hvis de tager computeren med hjem.

Læs mere om skattefritagelsen af de ordblinde på Vestas (fører til eksternt netsted)gr

Spareplaner og politik på handicapområdet

I foråret fremlagde regeringen og Dansk Folkeparti en stor genopretningsplan, der bl.a. bød på nedskæringer på handicapområdet. Her følger en række artikler, debatindlæg og læserbreve fra de seneste måneders debat om genopretningsplanen, prioriteringer og løbske udgifter.

Fastfrysning af overførselsindkomster: Livslang lav indkomst (fører til eksternt netsted)

DH-lokalt: Hjælpeordningen for handicappede begrænses (fører til eksternt netsted)

Ny handicapordning bliver dyr (fører til eksternt netsted)

DH-lokalt: Handicappede sættes i gabestok (fører til eksternt netsted)

Regeringen og DF genopretter for skævt (fører til eksternt netsted)

Specialundervisningen er ikke dyr, men dårlig (fører til eksternt netsted) Handicappede: Kommuner selv skyld i merudgift (fører til eksternt netsted)

Tonen i debatten om det specialiserede handicapområde (fører til eksternt netsted)

Socialminister fastholder nedskæring af tabt arbejdsfortjeneste (fører til eksternt netsted)

Danske Handicaporganisationers henvendelse til socialministeren og Folketingets Socialudvalg vedrørende genopretningsplanen (fører til eksternt netsted - PDF)

DH-lokalt: Klagesystemet skal kun være for borgerne (fører til eksternt netsted)

Handicappede: KL kører massiv hetz mod os (fører til eksternt netsted)

Ikke nok hjælp til handicapbørns familie (fører til eksternt netsted)

Film om (u)tilgængelighed

Virksomheden StoryField har lavet en række videoer om, hvordan tilgængeligheden er for brugere med synshandicap og ordblindhed. Sensus har blandt andet hjulpet med at finde brugere – her i blandt Rolf Schilling Nielsen, der er ordblind IT-supporter lærling hos Sensus.

Filmene kan ses på StoryField's hjemmeside (fører til eksternt netsted)

Nye kræfter på RoboBraille

RoboBraille-tjenesten, der er udviklet at Synscenter Refsnæs og Sensus, har fået to nye medarbejdere. Vi byder velkommen til konsulent Lars Kofoed Bødtger og projektleder Søren Pretzmann.

Lars er cand. It fra IT-Universitetet i København og har en bachelor i informationsvidenskab fra Danmarks Biblioteksskole. Han har speciale i fokusgrupper og brugervenlighed, og dertil har han en fortid i søværnet, hvor han blandt andet har arbejdet med dataforædling og kommunikation.

Søren Pretzmann har tidligere arbejdet med projekter fra Arbejdsmarkedsstyrelsen fx ATUA (Adgang Til Uddannelse og Arbejde) og A til Å om inklusion af personer med dysleksi på det danske arbejdsmarked. Søren er uddannet cand. merc. i markedsøkonomi fra Handelshøjskolen i Århus med speciale i teori om social psykologi, og har arbejdet en årrække som teamleder og projektkonsulent.

Om Sensus Nyhedsbrev

Sensus’ nyhedsbrev udsendes ca. 6 gange om året. Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har en idé til en god historie, eller hvis du har kommentarer til indholdet. Kontakt Martin Hans Skouenborg: martin[snabel a]sensus.dk

Tilmelding: Ønsker du at tilmelde dig mailinglisten for danske og internationale nyheder om tilgængelighed og tilgængeligt webdesign, kan de sende en e-mail til listadministrator[snabel a]sensus.dk uden emne og med teksten subscribe accessibility i indholdsdelen.

Afmelding: Hvis du ikke ønsker at stå på mailinglisten, kan du sende en e-mail til listadministrator[snabel a]sensus.dk uden emne og med teksten unsubscribe accessibility i indholdsdelen.