På denne side kan du downloade Sensus Braille version 4. Siden bliver løbende opdateret med nye versioner og det anbefales derfor, at du jævnligt besøger siden.
Den nyeste samlede distributionsversion af oversættelsessystemet er dateret 5. juni 2005 og har versionsnummer 4.02.00.
Desuden findes der ofte enkelte komponenter, som er nyere end indholdet i distributionspakken. Det anbefales, at man jævnligt checker om der er opdateringer.
Sensus har oprettet en mailingliste, som løbende informerer om opdateringer og fejlrettelser til Sensus Braille 4. Du kan tilmelde dig mailinglisten sb4-list ved at sende en mail til listadministrator@sensus.dk. Der skal ikke stå noget i emne-feltet og i indholdsdelen skal du blot skrive en enkelt linje med teksten subscribe sb4-list
Herefter skal du følge instruktionerne, som du modtager fra listeadministratoren (der er en mail-robot).
Sensus Braille er blevet testet på danske og engelske versioner af Windows 2000 og Windows XP.
Hvis du allerede har Sensus Braille 4
Hvis du allerede har installeret en version af Sensus Braille 4 og har foretaget ændringer i tabellerne, bør du tage en kopi af disse filer før du installerer en ny version. Tabellerne ligger typisk i kataloget C:\programmer\SensusBraille4\data.
Når du har kopieret eventuelle filer bør du fjerne tidligere installationer af Sensus Braille 4 ved at vælge Kontrolpanel og så Tilføj eller fjern programmer og så SensusBraille4.
Installation
Sensus Braille installeres ved hjælp af et installationsprogram. Du skal anvende følgende procedure:
-
Download distributionspakken. Det er et zip-arkiv, som fylder ca. 6mb.
- Pak distributionspakken ud ved hjælp af WinZip eller et lignende program, og gem filstrukturen på din lokale disk.
- Kør programmet setup.exe. Resten af installationen forløber automatisk.
Du er nu klar til at bruge Sensus Braille 4 til at oversætte til og fra forkortet punktskrift.
Administratorpassword
Vær opmærksom på, at Sensus Braille 4 forudsætter at du har administratorpassword til oversættelsessystemet hvis du vil ændre i systemets tabeller. Første gang programmet installeres oprettes et standardpassword. Du kan få oplyst dette password ved at sende en mail til sb4help@sensus.dk. Hvis du skriver password i emnefeltet får du tilsendt administrator password indenfor kort tid.
Der er i øjeblikket ingen opdateringer, som er nyere end distributionspakken.
Sensus Braille 4 tager udgangspunkt i Windows-tegnsættet og den danske 8-punkt kode, som er ved at blive fastlagt. I Sensus Braille 4 miljøet kaldes dette tegnsæt OctoBraille. OctoBraille findes i to versioner:
- OctoBraille er en almindelig punktskriftfont, som kan anvendes til produktion af punktskrift, eksempelvis på svulmepap.
- OctoBrailleVisual er til brug i pædagogiske sammenhænge for seende brugere, idet tomme pladser i punktfigurerne er markeret.
Du kan hente dokumentation om de to OctoBraille tegnsæt nedenfor i afsnittet Dokumentation.
Sensus har udviklet TrueType fonte til de to tegnsæt. Hvis du ønsker en kopi af de to OctoBraille TrueType fonte kan du sende en e-mail til sb4help@sensus.dk. Hvis du skriver OctoBraille i emnefeltet vil du indenfor kort tid modtage fontene via email fra Sensus.
Desuden understøtter Sensus Braille 4 eksport af forkortede dokumenter til alle andre 8-bit tegnsæt. Der er ingen praktisk grænse for antallet af eksportfiltre i oversættelsessystemet
-
Sensus Braille 4 Brugervejledning 1.3, Word format
-
Sensus Braille 4 Brugervejledning 1.3, PDF format
-
Punktskrift eller Tale Via e-Mail. Word dokument, Synscenter Refsnæs og Sensus ApS, 2005
-
Punktskrift eller Tale Via e-Mail. PDF dokument, Synscenter Refsnæs og Sensus ApS, 2005
-
Braille or Speech through Mail. Word dokument, Synscenter Refsnæs and Sensus ApS, 2005
-
Braille or Speech through Mail. PDF dokument, Synscenter Refsnæs and Sensus ApS, 2005
-
Punktskrift via email. PowerPoint præsentation, Sensus 2005
-
Automatisk produktion af punktskrift med SB4 (baggrundsartikel), Word dokument
-
Automatisk produktion af punktskrift med SB4 (baggrundsartikel), PDF dokument
-
Beskrivelse af tegnsættet OctoBraille 1252, Word dokument.
-
Beskrivelse af tegnsættet OctoBraille 1252, PDF dokument
-
Beskrivelse af tegnsættet OctoBrailleVisual 1252, Word dokument.
-
Beskrivelse af tegnsættet OctoBrailleVisual 1252, PDF dokument
-
Beskrivelse af mapningen mellem OctoBraille 1252 og LogText v5 formatet, Word dokument. Vær opmærksom på, at der stadig kan forekomme ændringer og at skilletegn og opløsningstegn endnu ikke er flyttet til nye pladser i SB4.
-
Beskrivelse af mapningen mellem OctoBraille 1252 og Braille Lite formatet. Word dokument. Konverteringen kan alene anvendes til 6-punkt. Vær opmærksom på, at der stadig kan forekomme ændringer og at skilletegn og opløsningstegn endnu ikke er flyttet til nye pladser i SB4.
-
Præsentation af status pr 26. marts 2003, PowerPoint præsentation.
Der er endnu ingen officiel support af Sensus Braille 4, men du er velkommen til at kontakte Svend Thougaard på Synscenter Refsnæs hvis du har spørgsmål om anvendelsen af oversættelsessystemet.
Tilsvarende er du velkommen til at sende mail til sb4@sensus.dk hvis du har spørgsmål om installation af SB4 eller andre tekniske spørgsmål, kommentarer eller forslag til forbedringer. Du er også velkommen til at anvende sb4@sensus.dk til at rapportere om fejl i programmet.
Et alternativ til at installere Sensus Braille 4 er at anvende Sensus RoboBraille. Ved at sende email med vedhæftede filer til mailrobotten kan du oversætte dokumenter til og fra forkortet punktskrift, og fra tekst til syntetisk tale. Desuden kan du anvende robotten til at konvertere filer og til at dele en stor fil op i mindre filer.
Sensus Braille Mail Robotten anvender den samme version af oversættelsessystemet, som du kan downloade fra denne side.
Hvad er Sensus Braille 4?
Sensus Braille 4 er et Windows-baseret oversættelsesprogram, som kan oversætte til og fra forkortet punktskrift i 6- og 8-punkt. Sensus Braille kan oversætte
- Fra almindelig tekst til forkortet 8-punkt punktskrift
- Fra forkortet 8-punkt punktskrift til almindelig tekst
- Fra almindelig tekst til forkortet 6-punkt punktskrift
- Fra forkortet 8-punkt til forkortet 6-punkt punktskrift
Hvem udvikler Sensus Braille 4?
Programmet er udviklet af Lars Ballieu Christensen i samarbejde med Synscenter Refsnæs. Lars udviklede også det oprindelige ForkBra forkortelsesprogram.
Hvem kan bruge Sensus Braille 4?
Sensus Braille er frit tilgængeligt for alle brugere, som selv downloader programmet fra nettet.
Mod et mindre administrationsgebyr kan du også få tilsendt en kopi på CD ROM.
Hvilke sprog understøtter Sensus Braille 4?
Den nuværende version af Sensus Braille understøtter i øjeblikket kun dansk. Sensus regner med at have de engelske og svenske versioner klar i løbet af 2004.
Sensus Braille version 3 (DOS version) understøtter forkortelse til og fra forkortet punktskrift i 6- og 8-punkt på dansk, svensk og engelsk.
Hvilke forkortelsesniveauer understøtter Sensus Braille 4?
På dansk understøtter Sensus Braille 4 fuldtekst, lille forkortelse og stor forkortelse. Desuden understøtter programmet reduceret forkortelse hvor brugeren selv kan vælge de ord og orddele, som skal forkortes. Endelig understøtter Sensus Braille 4 superforkortelse, hvor brugeren selv kan definere nye ord og orddele med fast forkortelse.
Hvilke formater understøtter Sensus Braille 4?
Den nuværende version af Sensus Braille understøtter oversættelse af almindelige tekstfiler og filer i HTML format.
Hvilke tegnsæt understøtter Sensus Braille 4?
Sensus Braille 4 tager udgangspunkt i Windows-tegnsættet og den danske 8-punkt kode, som er ved at blive fastlagt.
Desuden understøtter Sensus Braille 4 eksport af forkortede dokumenter til alle andre 8-bit tegnsæt. Der er ingen praktisk grænse for antallet af eksportfiltre i oversættelsessystemet og Sensus vil søge at tilføje nye efterhånden som behovet opstår. Endvidere opfordrer Sensus frivillige til at melde sig til at skrive eksportfiltre.
Kontakt Sensus via email (sensus@sensus.dk) hvis du har lyst til at lave et eksportfilter.