Retningslinjer for tilgængelige web-sider 1.0

W3C Anbefaling 5. maj 1999

Denne version:

http://www.sensus.dk/wai-pageauthdk.htm

Denne version, engelsk original:

http://www.w3.org/TR/1999/WAI-WEBCONTENT-19990505

(ren tekst, PostScript, PDF, gzip tar fil i HTML, zip arkiv i HTML)

Seneste version, engelsk original:

http://www.w3.org/TR/WAI-WEBCONTENT

Tidligere version, engelsk original::

http://www.w3.org/TR/1999/WAI-WEBCONTENT-19990324

Redaktion:

Wendy Chisholm, Trace R & D Center, University of Wisconsin -- Madison

Gregg Vanderheiden, Trace R & D Center, University of Wisconsin -- Madison

Ian Jacobs, W3C

Oversættelse, dansk version (v1.1/260900):

Lars Ballieu Christensen, Sensus ApS

Copyright © 1999W3C (MIT, INRIA, Keio), All Rights Reserved. W3C liability, trademark, document use and software licensing rules apply.

Den engelske version af specifikationen er den eneste normative version. Den danske oversættelse kan indeholde fejl.

Sammenfatning

Dette er et referencedokument med principper for tilgængeligt design. Nogle af de strategier, som diskuteres i dokumentet, retter sig mod bestemte problemområder i forbindelse med internationalisering og mobil adgang til web'en. Dokumentet koncentrerer sig imidlertid om tilgængelighed og er således ikke fuldt dækkende for relaterede problemområder. Disse behandles under andre W3C Aktiviteter. Se venligst W3C Mobile Access Activity hjemmesiden (mobil adgang) og W3C Internationalization Activity hjemmesiden (internationalisering) for mere information.

Da dette dokument er tænkt som et stabilt fundament, indeholder det ikke specifik information om, hvorledes forskellige browsere understøtter de enkelte teknologier, da sådan information ændrer sig hyppigt. I stedet henvises til web-stedet Web Accessibility Initiative (WAI), som indeholder denne type information (se venligst [WAI-UA-SUPPORT]).

Dokumentet indeholder et bilag med en oversigt over alle kontrolpunkter ordnet efter emne og prioritet. Kontrolpunkterne i bilaget har links til deres respektive definitioner i dokumentet. Emnerne i bilaget omfatter billeder, multimedie, tabeller, frames, formularer og scripts. Bilaget findes i to versioner som henholdsvis en tabulær sammenfatning af kontrolpunkter og som en enkel liste af kontrolpunkter.

Et selvstændigt dokument, "Techniques for Web Content Accessibility Guidelines 1.0" ([TECHNIQUES]) forklarer, hvorledes man rent teknisk implementerer kontrolpunkterne i dette dokument. "Dokumentet med teknikker og metoder" gennemgår hvert kontrolpunkt i detaljer og indeholder eksempler på anvendelse af Hypertext Markup Language (HTML), Cascading Style Sheets (CSS), Synchronized Multimedia Integration Language (SMIL) og Mathematical Markup Language (MathML). Endvidere indeholder "Dokumentet med teknikker og metoder" information om, hvorledes man validerer og afprøver dokumenter, samt et indeks over de enkelte HTML elementer og attributter (og hvilke teknikker, som udnytter dem). "Dokumentet med teknikker og metoder" er skabt med henblik på at følge den teknologiske udvikling, og det forventes at "Dokumentet med teknikker og metoder" bliver opdateret hyppigere end nærværende dokument. OBS: Ikke alle browsere og multimedie værktøjer understøtter mulighederne i disse retningslinjer. Det er især nye muligheder i HTML 4.0, CSS1 og CSS2, som ikke nødvendigvis er fuldt understøttede.

"Retningslinjer for tilgængelige web-sider 1.0" er del af en serie retningslinjer for tilgængelighed udgivet af Web Accessibility Initiative. Denne serie omfatter desuden Retningslinjer for tilgængelige brugeragenter ([WAI-USERAGENT]) og Retningslinjer for tilgængelige redigeringsværktøjer ([WAI-AUTOOLS]).

Status på dette dokument

Den engelske version af specifikationen er den eneste normative version. For oversættelser til andre sprog henvises til http://www.w3.org/WAI/GL/WAI-WEBCONTENT-TRANSLATIONS.

Listen af kendte fejl i dette dokument findes på adressen http://www.w3.org/WAI/GL/WAI-WEBCONTENT-ERRATA. Fejl i dette dokument bedes rapporteret til wai-wcag-editor@w3.org.

Den danske version af dokumentet er oversat og bearbejdet af Lars Ballieu Christensen, Sensus ApS. Oversættelsen er holdt så tæt på det originale dokument som muligt uden hverken tilføjelser eller udeladelser. Kommentarer/spørgsmål til og fejl i den danske version kan rettes til oversætteren via epost. Den danske version of dokumentet kan findes på adressen http://www.sensus.dk/wai-pageauthdk.html.

En liste over gældende W3C anbefalinger og andre tekniske dokumenter findes på adressen http://www.w3.org/TR.

Dette dokument er udarbejdet som led i W3C's Web Accessibility Initiative. Målet med Web Content Guidelines arbejdsgruppen er beskrevet i Working Group charter.

1. Indledning

• De kan måske ikke se, høre, bevæge sig, eller de har problemer med at behandle visse typer af information -- hvis de overhovedet kan.
• De kan have svært ved at læse eller forstå tekst.
• De har ikke eller har svært ved at anvende tastatur eller mus.
• De har kun en tegn-baseret skærm, en meget lille skærm eller en langsom Internet forbindelse.
• De kan ikke tale eller forstå det sprog, som et dokument er skrevet på.
• De kan være i en situation, hvor deres øjne, ører eller hænder er optaget af noget andet (fx fordi de kører bil, arbejder i støjende omgivelser, etc).
• De har en tidlig version af en browser, en ikke-typisk browser, en tale-baseret browser eller et andet operativ system.

Retningslinjerne diskuterer forskellige problemstillinger i relation til tilgængelighed og giver forslag til tilgængeligt design. De gennemgår typiske situationer (som i eksemplet med fonte), der giver anledning til problemer for mennesker med særlige funktionsnedsættelser. Eksempelvis forklarer den første retningslinje, hvorledes forfattere kan gøre billeder tilgængelige. Visse brugere er ikke i stand til at se billeder og andre grafiske elementer, andre anvender tekst-baserede browsere, som ikke understøtter billeder, og atter andre har indstillet deres browser til ikke at vise billeder (fx som følge af en langsom Internet forbindelse). Retningslinjerne søger ikke at forbyde anvendelsen af billeder som en metode til at forbedre tilgængeligheden. I stedet forklarer de, hvorledes man kan anvende en ensbetydende tekst for billedet for dermed at gøre det tilgængeligt.

Hvorledes gør en ensbetydende tekst et billede tilgængeligt? I den forbindelse er begge ord i "ensbetydende tekst" vigtige:

• Tekstligt indhold kan præsenteres for brugeren som syntetisk tale, punktskrift eller en visuelt vist tekst. Hver af disse tre former udnytter en forskellig sans -- øret for syntetisk tale, følesansen for punktskrift og øjet for den visuelt viste tekst -- hvilket gør informationen tilgængelig for en række grupper med sanselige og andre handicaps.
• For at være anvendelig må teksten overbringe den samme mening eller have samme formål som billedet. Tænk eksempelvis på et fotografisk billede af Jorden set fra det ydre rum. Hvis billedet primært tjener et dekorativt formål, vil teksten "Billede af Jorden set fra det ydre rum" sandsynligvis være nok til at formidle meningen. Hvis billedet derimod er medtaget for at give specifik information om geografiske forhold på Jorden, skal den ensbetydende tekst formidle denne information. Hvis billedet er medtaget for at opfordre brugeren til at vælge billedet (fx ved at klikke på det) for at få information om Jorden, så bør den ensbetydende tekst snarere være noget i retning af "Information om Jorden." Det betyder altså, at så længe det tekstlige alternativ overbringer den samme mening eller har samme formål overfor en handicappet bruger, så kan den betragtes som en ensbetydende tekst.

Selvom web-forfattere bør anvende ensbetydende tekst i forbindelse med billeder og andet multimedie-materiale, så er det op til brugeragenterne (dvs. browsere og hjælpemidler som eksempelvis skærmlæsere, punktskriftdisplays, etc.) at præsentere informationen for brugerne.

Ikke-tekstlige alternativer til tekst (fx ikoner, indtalt tale eller video af en person, som oversætter tekst til tegnsprog) kan gøre dokumenter tilgængelige for mennesker, som har besvær med at læse. Dette omfatter bl.a. mennesker med kognitive handicaps, læsesvage brugere og døve. Ikke-tekstlige alternativer til tekst kan også være til stor hjælp for mennesker, der ikke kan læse. En auditiv beskrivelse er et eksempel på et ikke-tekstligt alternativ til visuel information. En auditiv beskrivelse af den visuelle del af en multimedie-præsentation er en stor hjælp for mennesker, som ikke kan se den visuelle information.

2. Temaer for tilgængeligt web-design

2.1 Sikring af en ordenlig transformation

• Adskil struktur fra præsentation (se venligst beskrivelsen af forskelle mellem indhold, struktur og præsentation).
• Angiv tekst (herunder ensbetydende tekst). Tekst kan præsenteres i former, som kan benyttes fra stort set alle browsere og som er tilgængelige for stort set alle brugere.
• Udarbejd dokumenter, som kan anvendes selvom brugeren ikke kan se og/eller høre. Sørg for at medtage information med samme mening og formål som lyd og video i en form, der kan udnyttes af andre sanser. Dette betyder ikke, at det er nødvendigt at gemme en komplet indspillet oplæsning af et web-sted for at gøre stedet tilgængeligt for en blind bruger. Blinde brugere kan udnytte skærmlæsere til at få adgang til al tekstlig information på en side.
• Udarbejd dokumenter, som ikke forudsætter en bestemt type hardware. Siderne skal kunne anvendes af mennesker, der ikke benytter mus, som arbejder med lav skærmopløsning, sort/hvide skærme, ingen skærm, udelukkende med tale eller tekst output, etc.

2.2 At gøre indholdet let at forstå og finde rundt i

Temaet om at gøre det let at forstå og finde rundt i indholdet er især behandlet i retningslinjerne 12 til 14.

3. Sådan er retningslinjerne organiseret

• Retningslinjens nummer.
• Betydningen af retningslinjen.
• Links, som støtter navigationen. Tre links gør det muligt at navigere til den næste retningslinje (højre-pil ikon), den foregående retningslinje (venstre-pil ikon) eller den nuværende retningslinjes placering i indholdsfortegnelsen (pil-op ikon).
• Baggrunden for retningslinjen samt nogle af de grupper af brugere, som har glæde af den.
• En liste med kontrolpunkter.

• Kontrolpunktets nummer.
• Betydningen af kontrolpunktet.
• Kontrolpunktets prioritet. Kontrolpunkter med prioritet 1 er fremhævede ved hjælp af style sheets.
• Yderlige information i form af noter, eksempler og krydsreferencer til relaterede retningslinjer og kontrolpunkter.
• Et link til et afsnit i "Dokumentet med teknikker og metoder" ([TECHNIQUES]), hvor implementeringer af og eksempler på kontrolpunktet bliver gennemgået.

3.1 Dokumentets konventioner

• Navne på elementer er angivet ved hjælp af store bogstaver (kapitæler).
• Navne på attributter er angivet ved hjælp af små bogstaver i anførselstegn.
• Links til definitioner er fremhævet ved hjælp af style sheets.

4. Prioriteter

[Prioritet1]

En web-forfatter skal opfylde dette kontrolpunkt. Hvis dette ikke er tilfældet, vil det være umuligt for en eller flere grupper at få adgang til informationen i dokumentet. Opfyldelse af dette kontrolpunkt er en basal forudsætning for, at visse grupper kan anvende web-dokumentet.

[Prioritet2]

En web-forfatter bør opfylde dette kontrolpunkt. Hvis dette ikke er tilfældet, vil en eller flere grupper have besvær med at få adgang til informationen i dokumentet. Opfyldelse af dette kontrolpunkt vil fjerne betydelige barrierer i forbindelse med tilgængelighed til web-dokumentet.

[Prioritet3]

En web-forfatter kan opfylde dette kontrolpunkt. Hvis dette ikke er tilfældet, kan en eller flere grupper have svært ved at få adgang til informationen i dokumentet. Opfyldelse af dette kontrolpunkt vil øge tilgængeligheden til web-dokumenter.

5. Overholdelse af regler

• Overholdelse Niveau "A": Alle kontrolpunker med prioritet 1 er opfyldt;
• Overholdelse Niveau "Dobbelt-A": Alle kontrolpunkter med prioritet 1 og 2 er opfyldt;
• Overholdelse Niveau "Tredobbelt-A": Alle kontrolpunkter med prioritet 1, 2 og 3 er opfyldt.

Angivelse af overholdelse i relation til dette dokument skal ske på en af følgende to metoder:

Metode 1: Angiv:

• Titlen på retningslinjerne:  "Web Content Accessibility Guidelines 1.0"
• Henvisning til retningslinjernes URI: http://www.w3.org/TR/1999/WAI-WEBCONTENT-19990505
• Det overholdelsesniveau, som er tilfredsstillet: "A", "Dobbelt-A" eller "Tredobbelt-A".
• Angivelse af hvor stor en del af dokumentet, der er omfattet af dette overholdelsesniveau (fx side, web-sted, bestemt del af web-sted).

Denne side overholder W3C's "Web Content Accessibility Guidelines 1.0", som de er beskrevet på adressen http://www.w3.org/TR/1999/WAI-WEBCONTENT-19990505, niveau Dobbelt-A.

6. Retningslinjer for tilgængeligt indhold på web'en

Retningslinje 1. Angiv ensbetydende alternativer til auditivt og visuelt indhold.

Sørg for at levere indhold, der videregiver samme funktion eller tjener samme formål som auditivt eller visuelt indhold.

Denne retningslinje fremhæver betydningen af at stille ensbetydende tekst for ikke-tekstligt indhold (billeder, indspillet lyd, video) til rådighed. Styrken i at anvende ensbetydende tekst ligger i dennes mulighed for at blive gengivet i former, der er tilgængelige for mennesker med forskellige handicaps, som anvender en bred vifte af teknologiske hjælpemidler. Teksten kan uden videre gengives ved hjælp af talesynthesisere og punktskriftdisplays, ligesom den kan gengives visuelt (i forskellige størrelser) på computerskærme og papir. Syntetisk tale har stor betydning for synshandicappede og for de mange mennesker, der på grund af kognitive handicaps, indlæringsproblemer eller døvhed ofte er læsesvage. Punktskrift er et essentielt medium for mennesker, som både er blinde og døve, ligesom det anvendes af mange blinde. Tekst, som præsenteres visuelt, er en stor hjælp for døve, ligesom det er det for langt størsteparten af alle web-brugere.

Ikke-tekstlige ensbetydende alternativer (eksempelvis billeder, video og indspillet lyd) til tekst har tilsvarende stor betydning for brugere, der enten ikke kan læse eller som er læsesvage. I film og visuelle præsentationer bliver visuelle elementer som kropssprog, gestik, etc., ofte ikke suppleret med auditiv information i tilstrækkeligt omfang til, at meningen videregives. Med mindre der findes verbale beskrivelser af denne visuelle information, vil mennesker, som ikke kan se (eller se på) det visuelle indhold, ikke have mulighed for at forstå det.

Kontrolpunkter:

1.1 Angiv en ensbetydende tekst for samtlige ikke-tekstlige elementer (eksempelvis ved hjælp af "alt", "longdesc" eller i elementets indhold). Dette omfatter: Images, grafiske gengivelser af tekst (herunder symboler), image-kort regioner, animationer (eksempelvis animerede GIF'er), applets og program-objekter, ascii kunst, frames, scripts, images anvendt som punkt-lister, afstandsmarkeringer, grafiske knapper, lyde (som afspilles med eller uden interaktion fra brugeren), selvstændige lydfiler, lydspor til video, samt video. [Prioritet 1]

Eksempelvis i HTML:

• Anvend "alt" i alle IMG, INPUT og APPLET elementer eller angiv en ensbetydende tekst i indholdet af OBJECT og APPLET elementerne.
• For komplekst indhold (eksempelvis et diagram), hvor "alt" tekst ikke er nok til at angive en komplet ensbetydende tekst, angives en yderligere beskrivelse, eksempelvis ved hjælp af "longdesc" for IMG og FRAME, et link i et OBJECT element, eller et beskrivelseslink.
• For image-kort anvendes enten "alt" attributten sammen med AREA, eller MAP elementet sammen med A elementer (og anden tekst) som indhold.

Se også kontrolpunkt 9.1 og kontrolpunkt 13.10.

Teknikker til kontrolpunkt 1.1

1.2 Angiv redundante tekstlige links for hver aktive region i et server-baseret image-kort. [Prioritet1]

Se også kontrolpunkt 1.5 og kontrolpunkt 9.1.

Teknikker til kontrolpunkt 1.2

1.3Indtil brugeragenter automatisk kan læse den ensbetydende tekst til et visuelt spor, skal der stilles en auditiv beskrivelse af de væsentligste informationer i det visuelle spor i en multimedie præsentation til rådighed. [Prioritet1]

Synkroniser den auditive beskrivelse med lydsporet som det fremgår af kontrolpunkt 1.4. Se også kontrolpunkt 1.1 for information om ensbetydende tekstlige beskrivelser af visuelt indhold.

Teknikker til kontrolpunkt 1.3

1.4 I alle tidsafhængige præsentationer (eksempelvis en film eller en animation), skal de ensbetydende alternativer (eksempelvis tekstning eller auditive beskrivelser af det visuelle spor) synkroniseres med præsentationen. [Prioritet1]

Teknikker til kontrolpunkt 1.4

1.5Indtil brugeragenter bliver i stand til selv af fremstille ensbetydende tekster for links i klient-baserede image-kort, skal hver aktive region i et klient-baseret image-kort forsynes med et redundant tekst-baseret link. [Prioritet 3]

Se også kontrolpunkt 1.2 og kontrolpunkt 9.1.

Teknikker til kontrolpunkt 1.5

Retningslinje 2. Baser dig ikke udelukkende på farver.

Vær sikker på, at tekst og grafik kan forstås, når det ses uden farver.

Kontrolpunkter:

2.1 Vær sikker på, at al information, som videregives ved hjælp af farver, også er tilgængelig uden farver, eksempelvis via konteksten eller særlig opmærkning. [Prioritet1]

Teknikker til kontrolpunkt 2.1

2.2 Vær sikker på, at kombinationen af forgrundsfarver og baggrundsfarver giver tilstrækkelig kontrast til at informationen kan ses af mennesker med brgrænset farveopfattelse eller af brugere, som anvender en sort/hvid skærm. [Prioritet2 for billeder, Prioritet3 for tekst].

Teknikker til kontrolpunkt 2.2

Retningslinje 3. Anvend markup og style sheets - og gør det korrekt.

Mærk dokumentet op med de korrekte strukturelle elementer. Styr præsentationen ved hjælp af style sheets i stedet for at anvende elementer og attributter.

Web-forfattere kan blive fristede til at bruge (eller misbruge) metoder til at opnå en ønsket visuel effekt i ældre browsere. Man skal være opmærksom på, at denne kutyme giver anledning til tilgængelighedsproblemer, samt overveje om den pågældende visuelle effekt er vigtig nok til at gøre dokumentet utilgængeligt for nogle brugere.

I den anden ende af skalaen er det vigtigt, at web-forfattere ikke undlader korrekt markup, fordi visse browsere og hjælpemidler ikke er i stand til at behandle dem korrekt. Det er eksempelvis passende at anvende TABLE elementet i HTML til at markere tabulær information på trods af at visse ældre skærmlæsere ikke kan behandle tekst i sidestillede kolonner korrekt (se også kontrolpunkt 10.3). Ved at anvende TABLE korrekt -- og hermed skabe tabeller, der kan transformeres ordenligt (se retningslinje 5) -- bliver det samtidig muligt for programmer at præsentere tabeller som andet end to-dimensionale rækker og kolonner.

Kontrolpunkter:

3.1 Når der findes et passende markup sprog, så anvend hellere markup end images til at videregive information. [Prioritet2]

Anvend eksempelvis MathML til at markere en matematisk ligning, samt style sheets til at formatere tekst og styre layout. Undgå tilsvarende at anvende images til at gengive tekst -- anvend i stedet tekst og style sheets. Se også retningslinje 6 og retningslinje 11.

Teknikker til kontrolpunkt 3.1

3.2 Udarbejd dokumenter, der overholder officielle, formelle grammatikker. [Prioritet2]

Inkluder eksempelvis en dokumenttype-erklæring i begyndelsen af et dokument, som henviser til en publiceret DTD (eksempelvis til den stramme HTML 4.0 DTD).

Teknikker til kontrolpunkt 3.2

3.3 Anvend style sheets til at styre layout og præsentation. [Prioritet2]

Anvend eksempelvis CSS 'font' egenskab i stedet for HTML FONT elementet til at styre typografi.

Teknikker til kontrolpunkt 3.3

3.4 Anvend relative snarere end absolutte enheder i markup sprogets attribut-værdier og egenskabsværdierne i style sheets. [Prioritet2]

Anvend eksempelvis 'em' eller procentuel længde i CSS snarere end 'pt' og 'cm', som er absolutte enheder. Hvis det er nødvendigt at anvende absolutte værdier, så vær sikker på, at den endelige publicering af indholdet er anvendelig (se afsnit om validering).

Teknikker til kontrolpunkt 3.4

3.5 Anvend overskriftselementer til at videregive information om dokumentstruktur og anvend dem i overensstemmelse med specifikationen. [Prioritet2]

Anvend eksempelvis H2 i HTML til at angive et underafsnit til H1. Anvend ikke overskriftselementer for at opnå en bestemt font.

Teknikker til kontrolpunkt 3.5

3.6 Markér lister og elementer i lister korrekt. [Prioritet2]

Kæd eksempelvis OL, UL og DL lister korrekt sammen i HTML.

Teknikker til kontrolpunkt 3.6

3.7 Markér citater. Anvend ikke citat markup for at opnå særlige effekter som eksempelvis indrykning. [Prioritet2]

Anvend eksempelvis Q og BLOCKQUOTE elementerne i HTML til at markere henholdsvis korte og lange citater.

Teknikker til kontrolpunkt 3.7

Retningslinje 4. Specificer sprog og sprogbrug

Anvend opmærkning, der understøtter udtalelse eller fortolkning af forkortet og fremmedsproget tekst.

I tilgift til at være en stor hjælp i forbindelse med forskellige hjælpemidler, gør disse markeringer af naturligt sprog det muligt for søgemaskiner at finde nøgleord, samt at identificere dokumenter på et bestemt sprog. Desuden forbedrer markeringer af naturligt sprog læsbarheden for alle brugere på web'en, herunder læsesvage, mennesker med kognitive handicaps og døve.

Hvis forkortelser og ændringer i det naturlige sprog ikke er identificeret, bliver de let uforståelige, når de bliver læst op af en maskine eller gengivet i punktskrift.

Kontrolpunkter:

4.1 Identificer klart alle ændringer i naturligt sprog i dokumentet og i samtlige ensbetydende tekster (eksempelvis beskrivelser). [Prioritet1]

Anvend eksempelvis "lang" attributten i HTML og "xml:lang" iXML.

Teknikker til kontrolpunkt 4.1

4.2 Specificer betydningen af samtlige forkortelser og akronymer i et dokument første gang de forekommer. [Prioritet3]

Anvend eksempelvis "title" attributten for ABBR og ACRONYM elementerne i HTML. Ved at angive betydningen i indholdsdelen af et dokument bliver dokumentet tillige mere anvendeligt.

Teknikker til kontrolpunkt 4.2

4.3 Identificer det primære naturlige sprog, som et dokument er skrevet på. [Prioritet3]

Anvend eksempelvis "lang" attributten i HTML elementet i HTML og "xml:lang" i XML. Systemadministratorer bør konfigurere servere til at udnytte HTTP mekanismerne for forhandling om indhold ([RFC2068], afsnit 14.13), således at brugerne har mulighed for automatisk at hente dokumenter på et foretrukkent sprog.

Teknikker til kontrolpunkt 4.3

Retningslinje 5. Udarbejd tabeller, som transformeres ordenligt.

Vær sikker på, at tabeller har nødvendig markup til at kunne transformeres af tilgængelige browsere og andre brugeragenter.

Visse brugeragenter tillader, at brugere kan navigere mellem celler i tabeller og få adgang til overskrifter og til at anvende celle-information i tabellerne. Med mindre tabellerne er markeret korrekt, vil disse tabeller ikke give brugeragenterne tilstrækkelig information. (Se også retningslinje 3.)

De følgende kontrolpunkter vil være en direkte hjælp for mennesker, som har adgang til en tabel via lyd (eksempelvis via en skærmlæser eller en automobil-baseret computer) eller som kun kan se en del af siden af gangen (eksempelvis blinde og svagsynede brugere som anvender syntetisk tale eller et punktskriftdisplay, brugere, som anvender enheder med små skærme, etc.).

Kontrolpunkter:

5.1 Identificer overskrifter til rækker og kolonner for datatabeller. [Prioritet1]

Anvend eksempelvis TD til at identificere data celler og TH til at identificere overskrifter i HTML.

Teknikker til kontrolpunkt 5.1

5.2 Anvend markup for at sammenholde data celler og celler med overskrifter for datatabeller, som har to eller flere logiske niveauer af rækker og kolonner. [Prioritet1]

I HTML anvendes eksempelvis THEAD, TFOOT og TBODY til at angive gruppe rækker, COL og COLGROUP til gruppe kolonner, samt "axis", "scope" og "headers" attributterne til at beskrive mere komplekse sammenhænge mellem data.

Teknikker til kontrolpunkt 5.2

5.3 Anvend ikke tabeller til layout med mindre tabellen giver mening, når den præsenteres lineært. Alternativt kan angives et ensbetydende alternativ, hvis tabellen ikke giver mening (dette alternativ kan være en lineær version). [Prioritet2]

Note. Når brugeragenterne understøtter style sheet-positionering, bør tabeller ikke længere anvendes til layout. Se også kontrolpunkt 3.3.

Teknikker til kontrolpunkt 5.3

5.4 Hvis en tabel anvendes til layout-formål, så undlad at anvende strukturel markup for at opnå en bestemt visuel formatering. [Prioritet2]

Anvend eksempelvis ikke TH elementet i HTML til at vise indholdet i en celle centreret og i fed skrift, hvis det ikke er en overskrift.

Teknikker til kontrolpunkt 5.4

5.5 Udarbejd resuméer til tabeller. [Prioritet3]

Anvend eksempelvis "summary" attributten i TABLE elementet i HTML.

Teknikker til kontrolpunkt 5.5

5.6 Udarbejd forkortelser for overskrifter. [Prioritet3]

Anvend eksempelvis "abbr" attributten i TH elementet i HTML.

Teknikker til kontrolpunkt 5.6

Retningslinje 6. Vær sikker på, at sider som udnytter nye teknologier, transformerer ordenligt.

Vær sikker på, at sider er tilgængelige, selv i de tilfælde hvor nyere teknologier enten ikke er understøttet eller er slået fra.

Kontrolpunkter:

6.1 Organiser dokumenter så de kan læses uden style sheets. Eksempelvis bør et HTML dokument stadig kunne læses, hvis det publiceres uden tilknyttede style sheets. [Prioritet1]

Hvis indholdet organiseres logisk, vil det stadig kunne gengives på en meningsfuld måde i de tilfælde, hvor style sheets er slået fra eller ikke er understøttede.

Teknikker til kontrolpunkt 6.1

6.2 Vær sikker på, at alternativer til dynamisk indhold opdateres i takt med at det dynamiske indhold ændres. [Prioritet1]

Teknikker til kontrolpunkt 6.2

6.3 Vær sikker på, at sider er anvendelige når scripts, applets eller andre programmerede objekter enten er slået fra eller ikke er understøttede. Hvis dette ikke er muligt så sørg for, at der findes ensbetydende information på en alternativ, tilgængelig side. [Prioritet1]

Eksempelvis bør det sikres, at links som starter scripts stadig virker i de tilfælde, hvor scripts er slået fra eller ikke er understøttede (anvend eksempelvis ikke "javascript:" som mål for et link). Hvis det ikke er muligt at gøre en side anvendelig uden anvendelse af scripts, så stil en ensbetydende tekstlig version af siden til rådighed ved hjælp af NOSCRIPT elementet, anvend et server-baseret scrip i stedet for et klient-baseret script, eller udarbejd en alternativ tilgængelig side som beskrevet under kontrolpunkt 11.4. Se også retningslinje 1.

Teknikker til kontrolpunkt 6.3

6.4 For scripts og applets bør det sikres, at hændelseshåndteringen sker uafhængig af input enheder. [Prioritet2]

Se definitionen af enhedsuafhængighed.

Teknikker for kontrolpunkt 6.4

6.5 Vær sikker på, at dynamisk indhold er tilgængeligt, eller udarbejd en alternativ præsentation eller side. [Prioritet2]

Anvend eksempelvis NOFRAMES i slutningen af hvert sæt frames i HTML. I visse applikationer kan server-baserede scripts vise sig at være mere tilgængelige end klient-baserede scripts.

Teknikker til kontrolpunkt 6.5

Retningslinje 7. Lad brugeren styre tidsafhængige ændringer i indholdet.

Vær sikker på, at flytninger, blinkninger, scrolling, samt objekter, der opdateres automatisk, enten kan suspenderes eller stoppes.

Note. De følgende kontrolpunkter giver web-forfattere ansvaret, indtil brugeragenterne får de nødvendige kontrolmekanismer.

Kontrolpunkter:

7.1 Indtil brugeragenter gør det muligt at styre glimtning, så undgå implementeringer, der får skærmen til at blinke. [Prioritet1]

Note. Mennesker med fotosensitiv epilepsi kan få udløst anfald ved glimt i 4-59 glimt pr. sekund (Hz) området med den højeste følsomhed omkring 20 glimt pr. sekund eller ved hurtige skift fra mørkt til lyst.

Teknikker til kontrolpunkt 7.1

7.2 Indtil brugeragenter giver brugerne mulighed for at styre blinkning, så undgå implementeringer, der får indholdet til at blinke (dvs. periodisk opdatering af præsentationen ved at tænde og slukke). [Prioritet2]

Teknikker til kontrolpunkt 7.2

7.3 Indtil brugeragenter giver brugeren mulighed for at fastfryse bevægeligt indhold, så undgå sider med bevægelse. [Prioritet2]

Når en side indholder bevægelse så gør det muligt for brugeren, ved hjælp af et script eller an applet, at fastfryse bevægelser og opdateringer. Ved at anvende style sheets til at skabe bevægelse, bliver brugeren bedre i stand til at slå bevægelser fra eller overstyre effekterne.  Se også retningslinje 8.

Teknikker til kontrolpunkt 7.3

7.4 Indtil brugeragenter giver brugeren mulighed for at stoppe opdateringer, så udarbejd ikke sider med periodiske, automatiske opdateringer. [Prioritet2]

Opdater eksempelvis ikke sider automatisk ved hjælp af "HTTP-EQUIV=refresh" i HTML, så længe brugeragenter ikke gør det muligt for brugeren af slå denne funktion fra.

Teknikker til kontrolpunkt 7.4

7.5 Indtil brugeragenter giver brugeren mulighed for at stoppe automatisk redirigering, så undlad at anvende markup til automatisk at redirigere sider. Konfigurer i stedet serveren til at foretage denne redirigering. [Prioritet2]

Teknikker til kontrolpunkt 7.5

Retningslinje 8. Vær sikker på, at indlejrede objekter i brugergrænsefladen er tilgængelige.

Vær sikker på, at brugergrænsefladen følger principperne for tilgængeligt design: Enhedsuafhængighed på tværs af funktionalitet, anvendelighed fra tastatur, etc.

Note. For yderligere information om tilgængelige grænseflader henvises til dokumenterne Retningslinjer for tilgængelige brugeragenter ([WAI-USERAGENT]) og Retningslinjer for tilgængelige redigeringsværktøjer ([WAI-AUTOOL]).

Kontrolpunkter:

8.1 Gør programmerede elementer som scripts og applets direkte tilgængelige eller kompatible med hjælpemidlerne.  [Prioritet1 hvis funktionaliteten er vigtig og ikke findes andre steder, ellers Prioritet2.]

Se også retningslinje 6.

Teknikker til kontrolpunkt 8.1

Retningslinje 9. Design sider, som er uafhængige af hardware.

Brug faciliteter, som gør det muligt at aktivere de enkelte elementer på en side ved hjælp af forskellige input-enheder.

Note. Ensbetydende tekstlige alternativer til image-kort eller images, der anvendes som links, gør disse tilgængelige for brugere, der ikke anvender et pegeredskab.  Se også retningslinje 1.

Generelt set er sider, som tillader brugeren at anvende et tastatur, også tilgængelige via tale-input eller en kommandolinje-baseret grænseflade.

Kontrolpunkter:

9.1 Anvend klient-baserede image-kort i stedet for server-baserede image-kort med mindre det ikke er muligt at definere de enkelte regioner med en anvendelig geometrisk figur. [Prioritet1]

Se også kontrolpunkt 1.1, kontrolpunkt 1.2 og kontrolpunkt 1.5.

Teknikker til kontrolpunkt 9.1

9.2 Vær sikker på, at samtlige elementer med egen grænseflade kan anvendes på en enhedsuafhængig måde. [Prioritet2]

Se også definitionen af enhedsuafhængighed.

Se også retningslinje 8.

Teknikker til kontrolpunkt 9.2

9.3 Gør hændelseshåndteringen for scripts logisk i stedet for enhedsafhængig. [Prioritet2]

Teknikker til kontrolpunkt 9.3

9.4 Skab en logisk tabulatorsekvens gennem links, formular kontrol, og objekter. [Prioritet3]

Specificer eksempelvis tabulatorsekvensen i HTML ved hjælp af "tabindex" attributten eller ved at sikre et logisk design af siden.

Teknikker til kontrolpunkt 9.4

9.5 Opret tastatur-baserede genveje til vigtige links (herunder dem i de klient-baserede image-kort), formular-kontroller og grupper af formular-kontroller. [Prioritet3]

Specificer eksempelvis genvejene i HTML ved hjælp af "accesskey" attributten.

Teknikker til kontrolpunkt 9.5

Retningslinje 10. Anvend midlertidige løsninger.

Anvend midlertidige løsninger således at hjælpemidler og ældre browsere virker korrekt.

Note. De følgende kontrolpunkter gælder indtil brugeragenter (herunder hjælpemidlerne) har adresseret disse problemer. Kontrolpunkterne er klassificerede som "midlertidige," hvilket betyder, at Web Content Guidelines arbejdsgruppen finder dem valide og nødvendige for at sikre web-tilgængelighed på tidspunktet for publiceringen af dette dokument. Arbejdsgruppen regner dog ikke med, at disse kontrolpunkter vil være nødvendige i fremtiden, når de enkelte web-teknologier har medtaget en række forventede funktioner og faciliteter.

Kontrolpunkter:

10.1 Indtil brugeragenter gør det muligt at undertrykke skabelsen af nye vinduer, så undgå at bringe pop-up og andre vinduer frem på brugerens skærm. Undgå tilsvarende at flytte fokus til et nyt vindue uden at informere brugeren. [Prioritet2]

Undgå eksempelvis i HTML at anvende en frame, hvis mål er et nyt vindue.

Teknikker til kontrolpunkt 10.1

10.2 Indtil brugeragenter understøtter eksplicitte sammenknytninger af etiketter og formular-kontroller, så vær sikker på at etiketterne er positioneret korrekt for alle implicit associerede etiketter. Prioritet2]

Etiketten skal stå umiddelbart foran kontrollen på samme linje (det er tilladt med flere kontroller/etiketter på samme linje) eller stå på linjen umiddelbart før kontrollen (kun en etiket og en kontrol pr. linje). Se også kontrolpunkt 12.4.

Teknikker til kontrolpunkt 10.2

10.3 Indtil brugeragenter (herunder hjælpemidlerne) gengiver sideordnet tekst korrekt, så udarbejd et lineært tekstligt alternativ (på samme side eller en anden) for alle tabeller, der har tekst i parallelle, ord-ombrudte kolonner. [Prioritet3]

Note. Check venligst definitionen af lineære tabeller. Dette kontrolpunkt tilgodeser mennesker med brugeragenter (som eksempelvis skærmlæsere), der ikke er i stand til at håndtere blokke af sideordnet tekst. Kontrolpunktet bør ikke få web-forfattere til at undlade at anvende tabeller til at repræsentere tabulær information.

Teknikker til kontrolpunkt 10.3

10.4 Indtil brugeragenter kan håndtere tomme kontroller korrekt, bør man indsætte standardværdier i edit bokse og tekst-områder. [Prioritet3]

Gør eksempelvis dette for TEXTAREA og INPUT i HTML.

Teknikker til kontrolpunkt 10.4

10.5 Indtil brugeragenter (herunder hjælpemidlerne) kan gengive tilstødende links adskilt, bør man sætte printbare tegn (må ikke være en del af linket og skal være omsluttet af mellemrum) mellem de tilstødende links. [Prioritet3]

Teknikker til kontrolpunkt 10.5

Retningslinje 11. Anvend W3C teknologier og retningslinjer.

Anvend W3C teknologierne (jvf. specifikationerne) og følg retningslinjerne for tilgængeligt design. I de tilfælde hvor det ikke er muligt at anvende en W3C teknologi, eller i de tilfælde, hvor dette vil resultere i materiale, der ikke transformerer ordenligt, så udarbejd alternative versioner af indholdet, som er tilgængelige.

• W3C teknologierne indeholder en række indbyggede faciliteter, som sikrer tilgængelighed.
• W3C specifikationerne undergår tidligt høring og gennemsyn for at sikre, at forhold omkring tilgængelighed bliver overvejet allerede i designfasen.
• W3C specifikationerne bliver udviklet i en åben, konsensus-baseret proces.

Selv når man anvender W3C teknologier, skal disse anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne for tilgængelighed. Når man anvender nye teknologier, skal man sikre, at de transformerer ordenligt. (Se også retningslinje 6.).

Note. At konvertere dokumenter (fra PDF, PostScript,RTF, etc.) til W3C markup sprog (HTML,XML) resulterer ikke altid i tilgængelige dokumenter. Valider derfor de enkelte sider for tilgængelighed og anvendelighed efter selve konverteringen (se afsnittet om validering). Hvis en side ikke kan konverteres ordentligt, så forsøg at ændre siden indtil dens originale repræsentation kan konverteres. Udarbejd som alternativ en version i HTML eller almindelig tekst.

Kontrolpunkter:

11.1 Anvend W3C teknologier når de findes og er passende til opgaven. Anvend den seneste version, der understøttes. [Prioritet2]

Se også referencelisten for information om hvor de seneste W3C specicikationer findes, samt [WAI-UA-SUPPORT] for information om hvorledes forskellige brugeragenter understøtter W3C teknologier.

Teknikker til kontrolpunkt 11.1

11.2 Undgå at anvende forældede W3C teknologier. [Prioritet2]

Anvend eksempelvis ikke det forældede FONT element i HTML; anvend i stedet style sheets (eksempelvis 'font' egenskaben i CSS).

Teknikker til kontrolpunkt 11.2

11.3 Giv informaion så brugerne kan få fat i dokumenter i overensstemmelse med deres præferencer (eksempelvis sprog, indholdstype, etc.) [Prioritet3]

Note. Udnyt indholdsforhandling hvor det er muligt.

Teknikker til kontrolpunkt 11.3

11.4 Hvis du, efter at have gjort hvad du kunne, ikke er i stand til at udarbejdee en tilgængelig side, så tilføj et link til en alternativ side, der anvender W3C teknologi, er tilgængelig, indeholder ensbetydende information (eller funktionalitet), og som opdateres samtidig med den utilgængelige (originale) side. [Prioritet1]

Teknikker til kontrolpunkt 11.4

Retningslinje 12. Medtag information om kontekst og orientering.

Hjælp brugere med at forstå komplekse sider og elementer ved at medtage information om kontekst og orientering.

Kontrolpunkter:

12.1 Angiv en titel for hver frame for at gøre det lette at identificere frames og navigere. [Prioritet1]

Anvend eksempelvis "title" attributten for FRAME elementer i HTML.

Teknikker til kontrolpunkt 12.1

12.2 Beskriv formålet med en frame og hvorledes de enkelte frames forholder sig til hinanden, hvis dette ikke fremgår åbenlyst af titlerne. [Prioritet2]

Anvend eksempelvis "longdesc" eller et beskrivende link i HTML.

Teknikker til kontrolpunkt 12.2

12.3 Opdel store informationsblokke i mere håndterbare dele hvor det falder naturligt og passende. [Prioritet2]

Anvend eksempelvis OPTGROUP til at gruppere OPTION elementer indenfor en SELECT i HTML; gruppér formular-kontroller ved hjælp af FIELDSET og LEGEND; anvend hægtede lister, hvor det er passende; anvend overskrifter til at strukturere dokumenter, etc. Se også retningslinje 3.

Teknikker til kontrolpunkt 12.3

12.4 Knyt etiketter eksplicit til deres kontroller. [Prioritet2]

Anvend eksempelvis LABEL og dens "for" attribut i HTML.

Teknikker til kontrolpunkt 12.4

Retningslinje 13. Medtag enkle metoder til navigation.

Metoderne til navigation skal være enkle og konsistente -- information om orientering, navigationspunkter, oversigtskort, etc. -- for at øge sandsynligheden for, at man kan finde det man leder efter på et web-sted.

Kontrolpunkter:

13.1 Identificer klart målet for hver enkelt link. [Prioritet2]

Link-tekst skal være så meningsfuld og beskrivende, at den kan forstås, når den læses udenfor sin kontekst -- enten alene eller som del af en række links. Link-tekster skal tillige være kortfattede.

Skriv eksempelvis "Information om version 4.3" i stedet for "Klik her" i HTML. For at gøre link-tekst endnu mere forståelig, kan web-forfattere medtage en informativ titel på links (eksempelvis ved hjælp af "title" attributten i HTML).

Teknikker til kontrolpunkt 13.1

13.2 Tilføj semantisk information til sider og web-steder ved at angive metadata. [Prioritet2]

Anvend eksempelvis RDF ([RDF]) til at angive forfatteren til et dokument, dokumentets type, etc.

Note. Visse HTML brugeragenter kan opbygge metoder til navigation ved hjælp af et dokuments relationer, som de er beskrevet ved hjælp af HTML LINK element og "rel" eller "rev" attributten (eksempelvis rel= "næste", rel="foregående", rel="indeks", etc.). Se også kontrolpunkt 13.5.

Teknikker til kontrolpunkt 13.2

13.3 Angiv information om den generelle struktur på et web-sted (eksempelvis et oversigtskort eller en indholdsfortegnelse). [Prioritet2]

I forbindelse med beskrivelsen af strukturen på et web-sted bør man fremhæve og forklare særlige forhold omkring tilgængelighed.

Teknikker til kontrolpunkt 13.3

13.4 Anvend navigationsmetoder på en konsistent måde. [Prioritet2]

Teknikker til kontrolpunkt 13.4

13.5 Anvend navigationspunkter til at fremhæve og give adgang til navigationsmetoderne. [Prioritet3]

Teknikker til kontrolpunkt 13.5

13.6 Gruppér relaterede links, identificér gruppen (af hensyn til brugeragenter) og, indtil brugeragenterne understøtter det, giv brugeren mulighed for at springe gruppen over. [Prioritet3]

Teknikker til kontrolpunkt 13.6

13.7 Medtag alternative søgemuligheder for brugere med forskellige færdigheder og individuelle ønsker i de tilfælde, hvor en side indeholder søgefaciliteter. [Prioritet3]

Teknikker til kontrolpunkt 13.7

13.8 Placer entyding information i begyndelsen af overskrifter, afsnit, lister, etc. [Prioritet3]

Note. Dette kaldes oftest for "front-loading" og har især betydning for mennesker, der læser information ved hjælp af serielle enheder som eksempelvis talesynthesisere.

Teknikker til kontrolpunkt 13.8

13.9 Medtag information om samlinger af dokumenter (dvs. dokumenter som består af flere sider). [Prioritet3]

Anvend eksempelvis LINK elementet og "rel" og "rev" attributterne i HTML til at angive en samling af dokumenter. En anden måde at skabe samling på dokumenter er ved at oprette et arkiv (fx ved hjælp af zip, tar og gzip, stuffit, etc.) med de enkelte sider.

Note. De forbedringer i svartider, der kommer af at lægge behandlingen af dokumenter off-line, kan gøre det væsentlig billigere for handicappede mennesker, som læser langsomt, at browse i siderne.

Teknikker til kontrolpunkt 13.9

13.10 Gør det muligt at springe over ASCII-kunst, som fylder flere linjer. [Prioritet3]

Se også kontrolpunkt 1.1 og eksemplet på ASCII-kunst i ordlisten.

Teknikker til kontrolpunkt 13.10

Retningslinje 14. Vær sikker på, at dokumenterne er klart forståelige og enkle.

Gør dokumenterne lettere at forstå ved at gøre dem klart forståelige og enkle.

Klart og enkelt sprog gør kommunikation langt mere effektiv. Adgangen til skriftlig information kan være svær for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser eller indlæringsproblemer. Tilsvarende kan klart og enkelt sprog være en stor hjælp for mennesker, som har et andet modersmål end dit eget, herunder mennesker som primært kommunikerer ved hjælp af tegnsprog.

Kontrolpunkter:

14.1 Anvend det klareste og enkleste sprog på ethvert web-sted. [Prioritet1]

Teknikker til kontrolpunkt 14.1

14.2 Suppler tekst med grafik eller lyd i det omfang det vil lette forståelsen af siden. [Prioritet3]

Se også retningslinje 1.

Teknikker til kontrolpunkt 14.2

14.3 Anvend en konsistent præsentationsstil igennem alle sider. [Prioritet3]

Teknikker til kontrolpunkt 14.3

Bilag A. -- Validering

Udnyt de forskellige metoder til validering fra de tidligste faser i udviklingen. Tilgængelighedsproblemer, der identificeres tidligt, er lettere at rette og undgå.

I den følgende gennemgås en række vigtige valideringsmetoder. Disse er beskrevet i detaljer i afsnittet om validering i "Dokumentet med teknikker og metoder".

1. Anvend automatiserede værktøjer til at sikre tilgængeligheden. Vær opmærksom på, at sådanne softwareværktøjer ikke kan finde alle tilgængelighedsproblemer, herunder afgøre om et tekst-link er meningsfuldt, om en ensbetydende tekst er beskrivende, etc.
2. Valider syntaksen (fx HTML, XML, etc.).
3. Valider style sheets (fx CSS).
4. Anvend en tekst-baseret browser eller en simulator.
5. Anvend forskellige grafiske browsere i følgende opsætninger:
• Lyd og grafik slået til,
• Grafik slået fra,
• Lyd slået fra,
• Uden mus,
• Frames, scripts, style sheets og applets slået fra.
6. Anvend forskellige browsere, både nye og gamle.
7. Anvend en talende browser, en skærmlæser, et forstørrelsesprogram, en lille skærm, etc.
8. Anvend stavekontrol og grammatisk kontrol. En bruger, som læser en side ved hjælp af syntetisk tale, kan have svært ved at forstå den syntetiske tales gengivelse af et ord, der er stavet forkert. Ved at undgå grammatiske fejl øges forståelsen.
9. Gennemlæs dokumentet for klarhed og enkelthed. Indeks over læsbarhed, som kan skabes automatisk af visse tekstbehandlingsprogrammer, kan give en god indikation af klarheden og enkeltheden. Det er endnu bedre at bede en erfaren redaktør om at læse materialet igennem for klarhed. Redaktører har tillige mulighed for at øge anvendeligheden ved at identificere mulige kulturelle forhold, der kan give anledning til problemer som følge af sprogbrug og anvendelsen af ikoner.
10. Inviter mennesker med forskellige funktionsnedsættelser til at gennemlæse dokumenterne. Erfarne brugere såvel som nybegyndere med funktionsnedsættelser kan give værdifulde tilbagemeldinger om tilgængeligheden og anvendeligheden i relation til deres handicap, ligesom de kan påpege, hvor alvorlige problemerne er.

Bilag B. -- Ordliste

Applet

Et program, som er indsat i en web-side.

ASCII-kunst

ASCII-kunst henviser til tegn og symboler, der tilsammen danner et billede. Eksempelvis er ";-)" det såkaldte smiley mærke. Følgende er en ASCII-figur, der viser sammenhængen mellem blink-frekvens og lysafhængige sammentrækninger hos patienter, der åbner og lukker øjnene [spring over ASCII-figuren eller læs en beskrivelse af figuren]:

 % __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ __ __
100 | * |
90 | * * |
80 | * * |
70 | @ * |
60 | @ * |
50 | * @ * |
40 | @ * |
30 | * @ @ @ * |
20 | |
10 | @ @ @ @ @ |
 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70
     Blink-frekvens  (Hertz)

Bagud kompatibel

Design, som fortsat virker med tidligere versioner af et sprog, program, etc.

Brugeragenter

Software, der anvendes til at få fat i indhold på web'en, herunder grafiske browsere, tekst-baserede browsere, tale-baserede browsere, mobiltelefoner, multimedie-afspillere, plug-ins og visse software-baserede hjælpemidler som anvendes i kombination med browsere som eksempelvis skærmlæsere, forstørrelsesprogrammer og talegenkendelsessoftware.

Dokumentindhold, -struktur og -præsentation

Indholdet i et dokument henviser til dokumentets budskab i form af naturligt sprog, billeder, lyde, film, animationer, etc. Dokumentets struktur beskriver, hvorledes det er logisk organiseret (eksempelvis i kapitler, med en indledning, indholdsfortegnelser, etc.). Et element (eksempelvis P, STRONG, BLOCKQUOTE i HTML), som specificerer et dokuments struktur, kaldes et strukturelt element. Præsentationen af et dokument beskriver, hvorledes dokumentet gengives (eksempelvis på tryk, som en to-dimensionel grafisk repræsentation, som ren tekst, om syntetisk tale, som punktskrift, etc.) Et element, der specificerer hvorledes et dokument præsenteres (eksempelvis B, FONT, CENTER), kaldes et præsentationselement.

Overvej eksempelvis overskriften på et dokument. Indholdet af overskriften er overskriftens budskab (eksempelvis "Sejlbåde"). I HTML er overskiften et strukturelt element, som eksempelvis kan mærkes ved hjælp af H2 elementet. Endelig kan præsentationen af overskriften være som en blok med fed tekst i margin, en centreret linje med tekst, en titel, som læses med en bestemt stemme (som en lydfont), etc.

Dynamisk HTML (DHTML)

DHTML er et markedsføringsbegreb, som dækker over en vifte af standarder, herunder HTML, style sheets, Dokument Objekt Modellen [DOM1] og scripting. Der findes imidlertid ingen W3C specifikation, som formelt definerer DHTML. De fleste retningslinjer giver mening for applikationer, som anvender DHTML. De følgende retningslinjer retter sig især mod problemer, der er relateret til scripting og style sheets: retningslinje 1, retningslinje 3, retningslinje 6, retningslinje 7 og retningslinje 9.

Element

Dette dokument anvender begrebet "element" i såvel den strikse SGML betydning (et element er en syntaktisk enhed) som mere generelt til at betyde en bestemt type indhold (som eksempelvis video eller lyd) og til at beskrive en logisk enhed (som eksempelvis en overskrift eller en liste). Den anden betydning fremhæver, at en retningslinje, der er inspireret af HTML, let vil kunne anvendes i forbindelse med et andet markup sprog.

Vær opmærksom på, at visse (SGML) elementer har indhold, der bliver gengivet (eksempelvis P, LI, or TABLE elementerne i HTML), visse erstattes af eksternt indhold (eksempelvis IMG) og visse har betydning for behandlingen (eksempelvis sender STYLE og SCRIPT informationen videre til henholdsvis et style sheet og en script fortolker). Et element, der får tegn til at blive en del af dokumentet, kaldes et tekstelement.

Enhedsuafhængig

Brugere skal være i stand til at kommunikere med brugeragenter (og de dokumenter, som disse gengiver) ved hjælp af de understøttede input- og output-enheder, de selv foretrækker, og som tilfredsstiller deres særlige krav. Input-enheder kan omfatte pegeredskaber, tastaturer, punktskriftenheder, hovedstav, mikrofoner og andet. Output-enheder kan omfatte skærme, talesynthesisere og punktskriftenheder.

Vær opmærksom på, at "enhedsuafhængighed" ikke betyder, at brugeragenter skal understøtte alle mulige input- og output-enheder. Brugeragenter bør tilbyde redundante input- og output-mekanismer for de understøttede enheder. Hvis en brugeragent eksempelvis understøtter input fra tastatur og mus bør brugerne være i stand til at udnytte samtlige faciliteter ved hjælp af enten tastaturet eller musen.

Ensbetydende

Indhold er "ensbetydende" med andet indhold, hvis det har samme basale funktion eller formål, når det præsenteres for brugeren. Indenfor rammerne af dette dokument skal noget ensbetydende opfylde samme basale funktion for en person med et handicap (for så vidt, at det er muligt i forhold til handicappet og den teknologiske udvikling) som det primære indhold gør for en person uden handicap. Det kan eksempelvis være, at teksten "Fuldmånen" gengiver den samme information som et billede af en fuldmåne, der præsenteres for en bruger. Vær opmærksom på, at den ensbetydende information sigter mod at opfylde den samme funktion. Hvis billedet er en del af et link, og det er vigtigt at forstå billedet for at kunne gætte betydningen af det pågældende link, så må det ensbetydende alternativ også give brugeren en ide om betydningen af linket. At udarbejde ensbetydende alternativer til utilgængeligt indhold er en af de væsentligste metoder, som web-forfattere kan udnytte til at gøre deres dokumenter tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser.

En del af arbejdet med at opfylde den samme funktion med ensbetydende alternativer kan omfatte en beskrivelse af indholdet (hvad ligner det, hvorledes lyder det). For at gøre en bruger i stand til at forstå informationen i et komplekst diagram, kan det eksempelvis være nødvendigt at beskrive den visuelle information i diagrammet.

Da tekst kan præsenteres for brugeren som syntetisk tale, punktskrift og visuel synlig tekst kræver disse retningslinjer ensbetydende tekst for grafisk og lydlig information. De ensbetydende tekster skal skrives således, at de gengiver alt basalt indhold. Ikke-tekstlige ensbetydende alternativer (eksempelvis en auditiv beskrivelse af en visuel præsentation, en video med et menneske, som fortæller en historie ved hjælp af tegnsprog som ensbetydende alternativ til en skriftlig historie, etc.) kan tilsvarende forbedre tilgængeligheden for mennesker, der ikke har adgang til visuel information eller skrift, herunder mange blinde, mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, mennesker med indlæringsproblemer og døve.

Ensbetydende information kan medtages på mange forskellige måder, herunder ved hjælp af attributter (eksempelvis tekst-værdien for "alt" attributten i HTML og SMIL), som del af et elements indhold (fx OBJECT i HTML), som en del af selve teksten i et dokument eller via et link til et andet dokument (fx angivet ved "longdesc" attributten i HTML eller et beskrivelseslink). Afhængigt af kompleksiteten i den ensbetydende information kan det være nødvendigt at kombinere de forskellige metoder (anvend eksempelvis "alt" attributten til et forkortet alternativ, god løsning til øvede læsere; samt "longdesc" til en mere fuldstændig beskrivelse, af stor nytte til førstegangslæsere). Deltaljeret information om hvorledes og hvornår man bør angive ensbetydende information er en del af "Dokumentet med teknikker og metoder" ([TECHNIQUES]).

Transkribering er en ensbetydende tekst til lydlig information, der omfatter både talte ord og ikke-talte lyde som eksempelvis lydeffekter. Tekstning er en tekstlig udskrift af lydsporet til en videopræsentation, som er synkroniseret med lyd- og videosporet. Tekstning gengives oftest visuelt ovenpå videoen, hvilket er til gavn for døve og tunghøre mennesker, samt enhver der ikke kan høre lyden (som eksempelvis befinder sig i et rum med mange mennesker). En kollationeret tekstlig transkribering kombinerer tekstning med tekstlige beskrivelser en videoinformation (bekrivelser af handlingen, kropssprog, illustrationer, sceneskift på videosporet). Disse ensbetydende tekster gør præsentationen tilgængelig for mennesker, som er døvblinde og for mennesker, der ikke kan afspille film, animationer, etc. De gør tillige informationen tilgængelig for søgemaskiner.

Et eksempel på et ikke-tekstligt ensbetydende alternativ er en auditiv beskrivelse af de væsentligste visuelle elementer i en præsentation. Beskrivelsen er enten indspillet naturligt eller syntetisk på forhånd eller den genereres løbende syntetisk. Den auditive beskrivelse synkroniseres med lydsporet til præsentationen, oftest ved naturlige pauser på lydsporet. Auditive beskrivelser omfatter information om handling, kropssprog, illustrationer og sceneskift.

Forstørrelsesprogram

Et stykke software, der forstørrer en del af skærmen for at gøre den lettere at se. Forstørrelsesprogrammer anvendes især af svagsynede brugere.

Hjælpemiddel

Software eller hardware, der er blevet udviklet specielt med henblik på at bistå handicappede mennesker i deres daglige gøremål. Hjælpemidler omfatter kørestole, læsemaskiner, tænger, etc. I forbindelse med web-tilgængelighed omfatter de hyppigste software-baserede hjælpemidler skærmlæsere, forstørrelsesprogrammer, talesynthesisere og talestyringsprogrammel, der kan anvendes sammen med grafiske browsere (blandt andre brugeragenter). De hardware-baserede hjælpemidler omfatter bl.a. alternative tastaturer og pegeredskaber.

Image

En grafisk repræsentation.

Image-kort

Et billede, som er opdelt i regioner med tilknyttede handlinger. Ved at klikke på en aktiv region udføres den pågældende handling.

Når en bruger klikker på en aktiv region i et klient-baseret image-kort beregner brugeragenten i hvilken region klikket er sket og forfølger det link, der er knyttet til den pågældende region. Ved at klikke på en aktiv region i et server-baseret image-kort sendes koordinaterne for klikket videre til serveren, der så udfører en handling.

Web-forfattere kan gøre klient-baserede image-kort tilgængelige ved at tilbyde enhedsuafhængig adgang til de samme links som de, der er tilknyttet kortets regioner. Klient-baserede image-kort gør det muligt for brugeragenten at reagere med det samme med angivelse af, om brugeren peger på en aktiv region eller ej.

Indtil brugeragenter ...

I mange af kontrolpunkterne bliver web-forfatterne opfordret til at sikre tilgængeligheden til deres sider eller web-steder. Der er imidlertid forhold omkring tilgængeligheden, der ville kunne håndteres mere passende af brugeragenter (herunder af hjælpemidlerne). På tidspunktet for udgivelsen af dette dokument var ikke alle brugeragenter og hjælpemidler i stand til at bistå brugerne tilstrækkeligt (eksempelvis tillader visse brugeragenter ikke, at man slår blinkende indhold fra, ligesom visse skærmlæsere ikke kan håndtere tabeller godt nok.) De kontrolpunkter, som indeholder sætningen "indtil brugeragenter" lader det være op til web-forfatterne at sikre tiltrækkelig tilgængelighed indtil brugeragenterne findes i versioner, der understøtter den nødvendige tilgængelighed.

Note. På W3C WAI web-stedet (se [WAI-UA-SUPPORT]) findes yderligere information om hvorledes forskellige brugeragenter understøtter tilgængelighed. Web-forfattere bør læse denne side periodisk for den seneste information på området.

Lineære tabeller

Gengivelse af en tabel i en form hvor cellerne bliver til en række afsnit (fx ned ad siden) efter hinanden. Afsnittene forekommer i den orden, som cellerne er defineret i i selve dokumentet. Cellerne bør give mening, når de læses i denne orden og bør indeholde strukturelle elementer (der danner afsnit, overskrifter, lister, etc.) for dermed at gøre siden forståelig efter at tabellen er gjort lineær.

Link-tekst

Det tekstlige indhold af et link som det gengives.

Naturligt sprog

Talt sprog, skriftligt sprog og tegnsprog som eksempelvis fransk, japansk, amerikansk tegnsprog og punktskrift. Indholdets naturlige sprog kan angives ved hjælp af "lang" attributten i HTML ([HTML40], afsnit 8.1), samt ved hjælp af "xml:lang" attributten i XML ([XML], afsnit 2.12).

Navigationsmekanismer

En navigationsmekanisme er enhver metode, som gør en bruger i stand til at navigere på en side eller et web-sted. De typiske mekanismer omfatter følgende:

navigationsbjælker

En navigationsbjælke er en samling af links til de vigtigste dele af et dokument eller web-sted.

oversigtskort

Et oversigtskort giver et globalt overblik over organiseringen af en side eller et web-sted.

indholdsfortegnelse

En indholdsfortegnelse omfatter oftest en liste over (med links til) de væsentligste dele af et dokument.

Personlig Digital Assistant (PDA)

En PDA er en lille, bærbar computer. De fleste PDA'er anvendes til at holde styr på personlige data som eksempelvis kalender, kontakter og elektronisk post. Mere generelt er en PDA en bærbar enhed med en lille skærm med mulighed for input fra forskellige kilder.

Punktskrift

Punktskrift (Braille) anvender seks forhøjede punkter i forskellige mønstre til at repræsentere bogstaver og tal, der kan læses af blinde med fingrene. Ordet "Accessible" skrives således i punktskrift:

Et punktskriftdisplay, også kaldet et "dynamisk Braille display," frembringer punktskriftmønstre på kommando af en elektronisk enhed, oftest en computer. Resultatet er en linje med punktskrift, der kan skifte fra tid til anden. De nuværende punktskriftdisplays har fra en celle (seks eller otte punkter) til en firs-celle linje. De fleste har mellem tolv og tyve celler pr. linje.

Redigeringsværktøjer

HTML redigeringsprogrammer, dokument konverteringsværktøjer og værktøjer, som genererer web-indhold på basis af databaser er alle redigeringsværktøjer. Se "Retningslinjer for tilgængelige redigeringsværktøjer" ([WAI-AUTOOLS]) for information om udvikling af tilgængelige værktøjer.

Skærmlæser

Et stykke software, der læser indholdet af skærmen højt for brugeren. Skærmlæsere anvendes især af blinde brugere. Skærmlæsere er oftest begrænset til kun at kunne læse tekst i form af tegn, og kan altså ikke læse tekst, der er gengivet som grafik.

Style sheets

Et style sheet er en række erklæringer, der specificerer hvorledes et dokument skal præsenteres. Style sheets kan komme fra tre forskellige steder: De kan være skrevet af udbyderen af information, de kan være skabt af brugeren eller de kan være indbygget i brugeragenterne. I CSS ([CSS2]) kaldes interaktionen mellem style sheets fra udbyderen, brugeren og brugeragenten for en kaskade.

Mærkning af præsentation er opmærkninger, der resulterer i en bestemt stil eller typografi (i modsætning til struktur) som eksempelvis B eller I elementerne i HTML. Vær opmærksom på, at STRONG og EM elementerne ikke betragtes som mærkning af præsentationen da de formidler information, der er uafhængig af en given typografisk stil.

Tabulær information

Når tabeller anvendes til at repræsentere logiske sammenhænge mellem data -- tekst, tal, billeder, etc -- kaldes informationen "tabulær information" og tabellerne kaldes for "datatabeller." Sammenhængene, som udtrykkes ved hjælp af en tabel, kan gengives visuelt (normalt som et to-dimensionelt skema), auditivt (oftest ved at oplæse overskriften før cellerne) eller i andre formater.

Tilgængelig

Materiale er tilgængeligt når det kan anvendes af mennesker med funktionsnedsættelser.

Utidssvarende

Utidssvarende elementer eller utidssvarende attributter er konstruktioner, som er erstattet af nye. Et utidssvarende element kan blive forældet i fremtidige versioner af HTML. Oversigten over HTML elementer og attributter i "Dokumentet med teknikker og metoder" viser hvilke elementer og attributter, der er utidssvarende i HTML 4.0.

Forfattere bør undgå at anvende utidssvarende elementer og attributter. Brugeragenter bør fortsat understøtte disse af hensyn til kompatibiliteten bagud.

Vigtigt

Informationen i et dokument er vigtig, hvis forståelsen af information har betydning for forståelsen af det samlede dokument.

Web-forfatter

En person, som skriver web-sider eller designer web-steder.

---

Tak

Formænd for Web Content Guidelines arbejdsgruppen::

Chuck Letourneau, Starling Access Services

Gregg Vanderheiden, Trace Research and Development

W3C Team kontakter:

Judy Brewer and Daniel Dardailler

Vi ønsker at takke følgende personer for at have bidraget med tid og værdifulde kommentarer i forbindelse med udformningen af disse retningslinjer:

Harvey Bingham, Kevin Carey, Chetz Colwell, Neal Ewers, Geoff Freed, Al Gilman, Larry Goldberg, Jon Gunderson, Eric Hansen, Phill Jenkins, Leonard Kasday, George Kerscher, Marja-Riitta Koivunen, Josh Krieger, Scott Luebking, William Loughborough, Murray Maloney, Charles McCathieNevile, MegaZone (Livingston Enterprises), Masafumi Nakane, Mark Novak, Charles Oppermann, Mike Paciello, David Pawson, Michael Pieper, Greg Rosmaita, Liam Quinn, Dave Raggett, T.V. Raman, Robert Savellis, Jutta Treviranus, Steve Tyler, Jaap van Lelieveld og Jason White

Udgangspunktet for dette dokument er "The Unified Web Site Accessibility Guidelines" ([UWSAG]), som er udarbejdet af Trace R & D Center ved University of Wisconsin. Dette dokument indeholder en liste over andre personer, der har bidraget.

Referencer

For de seneste versioner af W3C specifikationerne henvises til listen af Tekniske rapporter fra W3C.

[CSS1]

"CSS, level 1 Recommendation", B. Bos, H. Wium Lie, eds., 17 December 1996, revised 11 January 1999. CSS1 anbefalingen findes på følgende adresse: http://www.w3.org/TR/1999/REC-CSS1-19990111.

Den seneste version af CSS1 findes på følgende adresse: http://www.w3.org/TR/REC-CSS1.

[CSS2]

"CSS, level 2 Recommendation", B. Bos, H. Wium Lie, C. Lilley, and I. Jacobs, eds., 12 May 1998. CSS2 anbefalingen findes på følgende adresse: http://www.w3.org/TR/1998/REC-CSS2-19980512.

Den seneste version af CSS2 findes på følgende adresse: http://www.w3.org/TR/REC-CSS2.

[DOM1]

"Document Object Model (DOM) Level 1 Specification", V. Apparao, S. Byrne, M. Champion, S. Isaacs, I. Jacobs, A. Le Hors, G. Nicol, J. Robie, R. Sutor, C. Wilson, and L. Wood, eds., 1 October 1998. DOM Level 1 anbefalingen findes på følgende adresse: http://www.w3.org/TR/1998/REC-DOM-Level-1-19981001.

Den seneste version af DOM Level 1 findes på følgende adresse: http://www.w3.org/TR/REC-DOM-Level-1

[HTML40]

"HTML 4.0 Recommendation", D. Raggett, A. Le Hors, and I. Jacobs, eds., 17 December 1997, revised 24 April 1998. HTML 4.0 anbefalingen findes på følgende adresse: http://www.w3.org/TR/1998/REC-html40-19980424.

Den seneste version af HTML 4.0 findes på følgende adresse: http://www.w3.org/TR/REC-html40.

[HTML32]

"HTML 3.2 Recommendation", D. Raggett, ed., 14 January 1997. Den seneste version af HTML 3.2 anbefalingen findes på følgende adresse: http://www.w3.org/TR/REC-html32.

[MATHML]

"Mathematical Markup Language", P. Ion and R. Miner, eds., 7 April 1998. MathML 1.0 anbefalingen findes på følgende adresse: http://www.w3.org/TR/1998/REC-MathML-19980407.

Den seneste version af MathML 1.0 findes på følgende adresse: http://www.w3.org/TRREC-MathML.

[PNG]

"PNG (Portable Network Graphics) Specification", T. Boutell, ed., T. Lane, contributing ed., 1 October 1996. Den seneste version af PNG 1.0 findes på følgende adresse: http://www.w3.org/TR/REC-png.

[RDF]

"Resource Description Framework (RDF) Model and Syntax Specification", O. Lassila, R. Swick, eds., 22 February 1999. RDF anbefalingen findes på følgende adresse: http://www.w3.org/TR/1999/REC-rdf-syntax-19990222.

Den seneste version af RDF 1.0 findes på følgende adresse: http://www.w3.org/TR/REC-rdf-syntax

[RFC2068]

"HTTP Version 1.1", R. Fielding, J. Gettys, J. Mogul, H. Frystyk Nielsen, and T. Berners-Lee, January 1997.

[SMIL]

"Synchronized Multimedia Integration Language (SMIL) 1.0 Specification", P. Hoschka, ed., 15 June 1998. SMIL 1.0 anbefalingen findes på følgende adresse: http://www.w3.org/TR/1998/REC-smil-19980615

Den seneste version af SMIL 1.0 findes på følgende adresse: http://www.w3.org/TR/REC-smil

[TECHNIQUES]

"Techniques for Web Content Accessibility Guidelines 1.0", W. Chisholm, G. Vanderheiden, I. Jacobs, eds. Dette dokument forklarer hvorledes man kan implementere de forskellige kontrolpunkter, som er defineret i "Retningslinjer for tilgængelige web-sider 1.0." Det seneste udkast af "Dokumentet med teknikker og metoder" findes på følgende adresse: http://www.w3.org/TR/WAI-WEBCONTENT-TECHS/

[WAI-AUTOOLS]

"Authoring Tool Accessibility Guidelines", J. Treviranus, J. Richards, I. Jacobs, C. McCathieNevile, eds. Det seneste udkast til retningslinjerne om tilgængelige redigeringsværktøjer findes på følgende adresse:  http://www.w3.org/TR/WAI-AUTOOLS/

[WAI-UA-SUPPORT]

Denne side indeholder information om hvorledes forskellige brugeragenter (herunder hjælpemidler) understøtter tilgængelighed på områder, der er beskrevet i dette dokument. Siden findes på følgende adresse: http://www.w3.org/WAI/Resources/WAI-UA-Support

[WAI-USERAGENT]

"User Agent Accessibility Guidelines", J. Gunderson and I. Jacobs, eds. Det seneste udkast til retningslinjerne for tilgængelige brugeragenter findes på følgende adresse: http://www.w3.org/TR/WAI-USERAGENT/

[WCAG-ICONS]

Information om ikoner til markering af overholdelse af retningslinjer i relation til dette dokument, samt hvorledes ikonerne kan anvendes, findes på følgende adresse: http://www.w3.org/WAI/WCAG1-Conformance.html

[UWSAG]

"The Unified Web Site Accessibility Guidelines", G. Vanderheiden, W. Chisholm, eds. Disse Unified Web Site Guidelines blev oprindeligt samlet af Trace R & D Center ved University of Wisconsin med finansiering fra National Institute on Disability and Rehabilitation Research (NIDRR) under det amerikanske undervisningsministerium. Dette dokument findes på følgende adresse: http://www.tracecenter.org/docs/html_guidelines/version8.htm

[XML]

"Extensible Markup Language (XML) 1.0.", T. Bray, J. Paoli, C.M. Sperberg-McQueen, eds., 10 February 1998. XML 1.0 anbefalingen findes på følgende adresse: http://www.w3.org/TR/1998/REC-xml-19980210.

Den seneste version af XML 1.0 findes på følgende adresse: http://www.w3.org/TR/REC-xml

---

[Indhold] [Checkliste]