Nyheder

Sensus og Corona

Ligesom alle andre er Sensus naturligvis påvirket af Corona-epidemien. Vi tog tidligt konsekvensen og bad de fleste af vores medarbejdere om at arbejde hjemmefra af hensyn deres og deres familiers sikkerhed og sundhed. Heldigvis har vi infrastrukturen til, at dette kan lade sig gøre.

Alle digitale tjenester (Biblus, RoboBraille, SensusAccess mv.) kører som sædvanlig og vi rådgiver fortsat om tilgængelighed og tilgængeligt design, foretager formelle tilgængelighedsvurderinger og tilgængeliggør dokumenter. Den eneste væsentligste forskel er, at vi indtil videre har erstattet alle fysiske møder med videomøder, ligesom vi har aflyst alle fysiske kursusaktiviteter. Lad os bruge tiden til at gøre Danmark mere tilgængelig.

Lukningen af uddannelsesinstitioner i store dele af verden som følge af Corona har medført omfattende brug af online-undervisning. For studerende og elever med handicap kan det være en ekstra udfordring hvis undervisningsmaterialet ikke er tilgængeligt eller ikke findes i det rigtige format. Vi gør derfor opmærksom på, at RoboBraille-tjenesten kan anvendes gratis af danske elever og studerende til at tilgængeliggøre utilgængeligt materiale og til at konvertere materiale til punktskrift, lydbøger, e-bøger og digital stortryk: https://www.robobraille.org/da

Kontakt